Annonce
Udland

Øjenvidne i Halle: Manden bag mig må være død - jeg gemte mig

Fabrizio Bensch/Reuters
Tre øjenvidner til angrebet i Halle fortæller, at angrebsmanden var svært bevæbnet og agerede professionelt.

I den østtyske by Halle så Max Privorotzki fra synagogens overvågningskamera en svært bevæbnet mand med stålhjelm og riffel skyde mod døren for at komme ind.

Manden, der stod på den anden side af døren, dræbte onsdag to personer og sårede yderligere to i byen.

Det lykkedes dog ikke for ham at trænge ind i synagogen, hvor mellem 70 og 80 mennesker var samlet i forbindelse med den jødiske forsoningsdag Yom Kippur.

- Manden så ud, som om han var fra specialstyrken. Men vores døre holdt stand, siger Max Privorotzki, der er formand for den jødiske menighed i Halle, ifølge AFP.

Efter manden havde forsøgt at trænge ind i synagogen, prøvede han at skyde porten til en jødisk kirkegård åben.

- Vi barrikaderede vores døre indefra og ventede på politiet. I mellemtiden fortsatte vi vores gudstjeneste, siger Max Privorotzki.

600 meter fra synagogen sad Conrad Roessler på en tyrkisk restaurant. Han så "en mand iført hjelm og militæruniform" smide en granat mod restauranten.

- Granaten ramte døren og eksploderede, siger Conrad Roessler ifølge AFP.

- (Gerningsmanden) skød mindst én gang mod stedet - manden bag mig må være død. Jeg gemte mig på toilettet og låste døren.

Restaurantens ejer, Rifat Tekin, så også manden, der gik til angreb i Halle. Han beskriver gerningsmanden som en kynisk professionel.

- Han var stille, stille som en professionel. Måske har han gjort det mange gange. Som mig, når jeg laver en kebab - han gjorde det som en professionel, siger Rifat Tekin ifølge AFP.

En person er efter angrebet anholdt. Politiet mener, at han har været alene om angrebet.

Kilder fortæller til det tyske nyhedsbureau dpa, at gerningsmanden er en 27-årig tysk mand med rødder i det ekstreme højrefløjsmiljø i Tyskland.

Gerningsmanden filmede sit angreb og livestreamede det på hjemmesiden Twitch.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce