Annonce
Vejen

Økologisk høstmarked hos Kongeå Kylling

Kongeå Kylling inviterer til økologisk høstmarked, hvor børnene blandt andet kan "dykke" efter karameller i korn. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Søndag den 1. september er der økologisk høstmarked hos Kongeå Kylling. Gæsterne kan blandt andet få en rundvisning på gården - og de yngste kan gå på jagt efter skatte i korn.

Vejen: Kongeå Kylling i Vejen inviterer igen i år til økologisk høstmarked. Høstmarkedet finder sted søndag den 1. september fra klokken 10 til 15.

Gæsterne kan få en rundvisning på gården og en fortælling om kyllingernes øko-liv. Der er også mulighed for at købe en frokost med kylling - fremtryllet af Preben Madsen fra Herregårdskælderen på Sønderskov.

Derudover vil lokale producenter præsentere alt fra honning og pølser til grøntsager. Før børn og barnlige sjæle vil der være snobrødsbagning og "fridykning" i korn efter gemte skatte.

Økologisk siden 2014

Kongeå Kylling holder til på gården Aagaard på Kongeåvej 51.

På gården bor Kim Skov Jensen og Vibeke Kragsig Mortensen med børnene Niels, Karl og Aksel.

Parret har siden 2014 drevet gården økologisk med små tre hektar mark og skov.

Der opdrættes økologiske kyllinger på gården, hvor der også er stald og hønsegård. Kyllingerne får grovfoder fra de er tre dage gamle og har adgang til hønsegården, fra de er fuldt udfjerede. Når vejret er godt, kan de også komme ud, inden de har skiftet alle dunene ud med fjer.

Hønsegården - eller kyllingegården, som det egentlig er - er et spændende sted. Her er store træer lige uden for stalden, bakket eng med mange forskellige urter og græs, og i en del af engen har parret plantet forskellige frugttræer.

På gården er der også et par kalve, kaniner og kattekillinger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Esbjerg

Esbjergenser har tilbragt natten på stationen: Råbte efter politiet og slog betjent i ansigtet

Annonce