Annonce
Erhverv

Økonom: Dansk landbrug er attraktivt for udenlandske investorer

Claus Bech Jensen ser udenlandske investorer som en mulighed for danske landmænd, der har en solid økonomi. Foto: Kolding Herred Landboforening
En høj grad af ordentlighed i de danske regler gør det interessant at investere i dansk landbrug, mener rådgiver.

Der er flere grunde til, at dansk landbrug er interessant for udenlandske investorer.

Der er et veletableret tinglysningssystem, der er et veletableret skattesystem, og det samme gælder for miljøreglerne. Køberne løber ikke den store risiko. De får, hvad de køber.

-Jeg vurderer Danmark til at være attraktivt for udenlandske investorer. Danmark er præget af en stor grad af ordentlighed. Alene hele kontraktsystemet er meget professionelt. Dertil kommer, at dansk landbrugsjord er relativt billigt i europæisk forstand, og investorerne kan dermed få et ok afkast, siger Claus Bech Jensen, chefkonsulent i økonomi ved KHL, Kolding Herreds Landbrugsforening.

Han har kendskab til to-tre udenlandske investorer, der ønsker at investere i landbrug, og at der er et par forhandlinger i gang. Men – tilføjer han. Det er ikke en løsning for alle.

-Vi har meldt ret markant ud, at det er en løsning for landmænd med en solid økonomi. Det er IKKE for dem, der er presset økonomisk. Det er ikke en redningsplanke til de nødlidende. Det er til dem, der har en sund økonomi, og som gerne vil udvikle deres virksomhed.

-De har en mulighed for at øge deres indtjening uden at øge risikoen. På den her måde kan landmanden være mere frit stille i forhold til, hvad han kan og vil på både den korte og lange bane, siger Claus Bech Jensen.

I hans øjne er ulemperne primært, at landmanden ikke ejer og dermed skal passe andres ejendom.

-Det er ikke dit eget, men det skal jo stadig passes. Dertil kommer, at ejerne er fra udlandet, og de kan have en anden kultur. Man skal måske vænne sig til nye snitflader for, hvem der bestemmer hvad. Og så er der også hele kulturen med, at landbrug er noget, du ejer, ikke noget, du lejer. Det skal man også vænne sig til.

Claus Bech Jensen blev opmærksom på de tyske investorer, da han var på studietur med kolleger. Det endte med, at de tyske investorer købte Ferupgaard, som Niels Blem nu lejer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce