Annonce
Erhverv

Økonom: Flere banker kan følge Jyske Banks negative renter

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Jyske Bank indfører negative renter for velhavere. Danske Bank afviser at følge trop. Nykredit ser tiden an.

Jyske Bank har tirsdag åbnet banen for, at de danske banker generelt set indfører negative renter for de mest velhavende kunder.

Det vurderer investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet, efter at Jyske Bank har varslet negative renter for privatkunder med over 7,5 millioner kroner på kontoen.

- Det her kan sagtens danne præcedens for andre banker. Måske ikke lige nu og her - men jeg vil ikke være forbavset, hvis de andre gør noget lignende hen ad vejen.

- Det betyder ikke, at man vil indføre negative renter for små indlån på 20.000 eller 40.000 kroner. Der er vi slet ikke, siger Per Hansen.

Danmarks største bank, Danske Bank, har ingen kommentarer til Jyske banks udmelding, men henviser til en udtalelse i sidste uge, hvor banken afviste at indføre negative renter for privatkunder.

Hos både Alm. Brand og Nykredit følger man situationen tæt.

- I forhold til negative renter til privatkunder, så ser vi tiden an. Når det så er sagt, så har jeg svært ved at se, at hr. og fru Danmark skal betale negative renter på sådan noget som en almindelig lønkonto, siger Nykredit-direktør Michael Rasmussen i en skriftlig kommentar.

Ifølge Finanswatch har den svenske storbank SEB's danske afdeling, der henvender sig til velhavere og virksomheder, indført negative renter for enkelte danske privatkunder med meget store indeståender.

Selv om det kan virke paradoksalt og aldrig er set før, at private bankkunder rent faktisk skal betale for at have penge stående, så er det et resultat af flere år med negative renter, som er accelereret gennem 2019.

- Jyske Bank forsøger ikke at straffe kunderne. Den forsøger at adressere, at de her udfordringer med negative renter ikke er et forbigående fænomen, siger Per Hansen.

- Det koster banken at have overskydende penge stående hos Nationalbanken, siger han.

De danske banker placerer overskydende penge hos Nationalbanken, der er bankernes bank.

De danske banker kan i dag sætte et vist beløb ind hos Nationalbanken til en rente på nul procent.

De største banker kan sætte mest ind, de mindste mindst, og samlet kan den danske banksektor placere 31,5 milliarder kroner hos Nationalbanken til nul procent i rente. Det er kendt under navnet foliorammen.

For penge over det beløb må bankerne betale en negativ rente på 0,65 procent.

Per Hansen tror, at Jyske Banks tiltag skal forsøge at presse på for at få hævet foliorammen.

- Jyske Bank vil starte en debat om, hvorvidt der fra politikernes eller Nationalbankens side kan gøres noget, der kan modvirke, at man bliver tvunget til at opkræve negative renter hos private kunder.

- Banken vil vække en debat om, at bankerne skal have lov til at placere flere penge i Nationalbanken til en rente på nul procent, siger Per Hansen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Udsigt til lang valgkamp: Socialdemokrater og Venstre i strid om integration

Ikke meget kan som diskussioner om integration, udlændinge, og hvad dertil hører, splitte en forsamling. Det gode selskab, en familiefrokost. Eller som det kunne konstateres i denne uge, da to års arbejde fra en række mennesker, der havde sagt ja til at sidde i et politisk underudvalg, blev kasseret: Samme periodes nogenlunde ro i byrådet kan være forbi. I Socialdemokratiet er man i hvert fald ikke i tvivl. Valgkampen frem mod kommunalvalget i 2021 er skudt i gang. Det var et såkaldt 17-4-udvalg, der havde fået til opgave at komme med forslag til en integrationspolitik i Aabenraa Kommune. Arbejdet og konklusionerne blev gjort færdige lige før jul, men i denne uge besluttede et flertal i arbejdsmarkedsudvalget at smide udspillet i skraldespanden. Det flertal bestod af Venstre og Dansk Folkeparti. Integrationspolitik hører ikke til de politiske livretter i Dansk Folkeparti, der ikke ser integration som et mål, men hellere vil sende udlændinge ”hjem”. Og hos Venstre havde man nogle helt andre interesser end succes for benævnte udvalg. Lyder den socialdemokratiske konklusion vel at mærke. FORMANDEN FOR UDVALGET var nemlig Erik Uldall Hansen. Han blev af Socialdemokratiet så sent som i efteråret udpeget som borgmesterkandidat ved kommunalvalget i 2021 – og socialdemokraterne var ikke sene til at mene, at det mest af alt lignede et koordineret angreb på netop Uldall Hansen. Underforstået at ved at erklære konklusionerne fra udvalgsarbejdet ubrugelige ville Venstre vise, at Erik Uldall Hansen ikke har evner til at lede et byråd, når han end ikke er i stand til at få et underudvalg til et udvalg til at fungere. Signe Bekker Dhiman, en anden socialdemokratisk repræsentant i 17-4-udvalget, er vred. I et læserbrev i JydskeVestkysten skrev hun blandt andet: ”På den måde at smide to års arbejde under Venstres valgkampbus finder jeg simpelthen usmageligt (…)” ANDRE UDVALGSMEDLEMMER RETTER skytset mere imod Venstre-manden Chresten Hedegaard. Han sidder ganske vist ikke i byrådet, men med sin placering i Høje Kolstrup Bydelsråd forsømmer han sjældent nogen lejlighed til at fortælle, hvor dårligt det efter hans opfattelse går med integrationen på netop Høje Kolstrup. Og det skønt bydelen ikke længere hverken er på den officielle ghettoliste eller på den liste, der tæller særligt udsatte boligområder i landet. Som han skrev i en mail til JydskeVestkysten fredag som begrundelse for at træde ud af 17-4-udvalget, lige inden dets arbejde blev gjort færdigt før jul: ”Helt grundlæggende efterlyste jeg f.eks. konkrete oplysninger om migranter/flygtninges nationalitet, køn, alder, uddannelse, aktivering, beskæftigelse, bosætning osv.” Man skal ikke kende meget til politik for at vide, at der i disse linjer ligger et ønske om at vise, at udlændingene på Høje Kolstrup fortsat udgør et problem, på trods af at de officielle lister altså fortæller en anden historie om bydelen. DET HØRER MED til den samlede fortælling, at selv hos Socialdemokratiet var begejstringen over 17-4-udvalgets konklusioner til at overse. Eller som Kim Brandt, næstformand i arbejdsmarkedsudvalget, konstaterede forleden: - Der var ting i oplægget, der skulle skærpes, men der var ingen grund til at forkaste det. Det blev det. Og på onsdag, når byrådet mødes igen, kan kampen så fortsætte. FLERTALLET IMOD INTEGRATIONSPOLITIKKEN består, medmindre Venstres Thomas Juhl skulle foretage endnu en politisk U-vending. Som medlem af 17-4-udvalget var han med til at forfatte integrationsudspillet. Alligevel lykkedes det ham at indtage den stik modsatte position i arbejdsmarkedsudvalget, hvor han han sammen med de to øvrige Venstre-medlemmer og udvalgsformand, viceborgmester Ejler Schütt (DF) var en del af den kvartet, som rev udspillet i stykker. Også hos Dansk Folkeparti må de have haft deres diskussioner. Partiets lokalformand, Ida Smed, har som medlem af 17-4-udvalget taget sit ansvar for integrationsudspillet, som hendes viceborgmester til gengæld ikke brød sig om. Onsdagens byrådsmøde bliver ikke just uinteressant. GOD WEEKEND

Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Annonce