Annonce
Indland

Økonomer: Meget svært at hæve arbejdsudbud med 30.000

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Flere eksperter har svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre at hæve arbejdsudbud med 30.000.

En ny S-ledet regering stiller sig selv en svær opgave, hvis den vil forsøge at hæve arbejdsudbuddet med 30.000 personer.

Det vurderer flere økonomer over for Dagbladet Information.

Jyllands-Posten skrev lørdag, at en sådan ambition fremgår af et forhandlingspapir fra de lukkede regeringsforhandlinger, og ifølge papiret skal det "øge råderummet med 5 til 7,5 milliarder kroner".

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger står De Radikale bag forslaget. Information har ikke kunnet få bekræftet, hvilket parti der har fremsat målsætningen.

- Jeg ville nødigt forpligte mig til at levere 30.000 kvalificerede hoveder til rådighed for det danske arbejdsmarked, siger Peder J. Pedersen, som er professor emeritus i økonomi ved Aarhus Universitet.

Han mener ikke, at der er meget at hente gennem vanlige reformer såsom at forhøje pensionsalderen eller reducere dagpenge perioden.

Også Niels Storm Knigge, senioranalytiker i tænketanken Kraka, er skeptisk over for målet om at hæve arbejdsudbuddet så markant.

- Vi har allerede trimmet arbejdsmarkedet rigtig mange steder og justeret på nærmest alle områder de sidste fem-ti år. Det betyder ikke, at der ikke potentielt er et øget arbejdsudbud at hente ved yderligere reformer, men de ting, som realistisk set kan gennemføres, vil have mindre effekt, siger han til Information.

De to økonomer bakkes op af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han er tidligere overvismand og økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

De tre økonomer er enige om, at ambitionen om at hæve arbejdsudbuddet giver god mening. Men målet om de 30.000 er ifølge dem alle tre formentlig urealistisk.

Anderledes positivt ser Mads Lundby Hansen, cheføkonom ved den borgerligt liberale tænketank Cepos, på planerne.

- Det er klart muligt at øge arbejdsudbuddet med 30.000 personer via nye reformer. Det er ikke forslag, der mangler, men alene politisk vilje, siger han til Ritzau og tilføjer:

- For eksempel vil et stop for tilgangen til efterlønnen øge arbejdsudbuddet med 22.000 personer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce