Annonce
Esbjerg

Økonomi på skoleskemaet: Nyt projekt skal forbedre unges forhold til økonomi

Projektet skal også opbygge en selvtillid hos de unge. Her er det elever på Hjerting Skole, hvor eleverne prøver kræfter med fysiske selvtillidsøvelser. Pressefoto: PwC
Matematiktimerne i tre af kommunens folkeskoler er i november skiftet ud med økonomi. Undersøgelser viser nemlig, at mange unge i en tidlig alder løber ind i økonomiske problemer. Det skal projektet 'Ung privatøkonomi' nu gøre op med.

Esbjerg: November på folkeskolerne i Esbjerg står i økonomiens tegn. Unge skal nemlig lære at forstå økonomi. Derfor har PwC netop skudt undervisningsforløbet 'Ung privatøkonomi' i gang på tre skoler i Esbjerg Kommune.

Projektet skal gøre op med unges økonomiske vanskeligheder. En af de undersøgelser, projektet bygger på, blev lavet af Tænk og Trygfonden i 2018. Den viser, at hver niende ung slås med økonomien, samt at cirka 140.000 unge har tilbagevendende betalingsproblemer i hverdagen. Det kan i den lange ende havde konsekvenser for, hvorvidt man for eksempel har mulighed for at stifte familie og købe bolig.

- Med den rette støtte og udvikling tror vi på, at alle kan realisere sit potentiale. Børn og unge er vores fælles fremtid, og vi vil gerne være med til at hjælpe endnu flere godt på vej, siger Palle Jensen, partner hos PwC i Esbjerg.

Annonce

Baggrunden for projektet

Projektet “Ung privatøkonomi” skal forebygge økonomiske vanskeligheder tidligt i livet ved allerede i Folkeskolen at klæde elever på - både med en økonomisk forståelse og med personligt lederskab. Forløbet stilles til rådighed for folkeskoler landet over, og med projektet støtter vi op om FN's verdensmål nr. 4 om kvalitetsuddannelse.

Fra matematikbøgerne til virkelighed

8.-klasses elever fra Hjerting Skole Aura, Sønderriskolen Aura og Tjæreborg Skole Signatur får derfor testet deres næse for økonomi i disse dage. Matematikundervisning tager i hele november udgangspunkt i projektet. Her gennemgår 8.-klasserne et treugers forløb, hvor opgaveløsning i for eksempel budgetopstilling, statistik og procentregning tænkes ind i elevernes egen hverdag. Det glæder matematiklærer Michael Knudsby Hansen fra Tjæreborg Skole Signatur.

- Vi får mulighed for at vise, hvad alt den træning i procentregning kan bruges til i den sidste ende, og samtidig får vi koblet en viden på om, hvordan deres egen økonomi hænger sammen med vores samfund. Hvilket i den sidste ende gør dem stærkere til at tage beslutninger for dem selv.

Som afslutning på projektet skal eleverne gennemføre et spil, hvor de får mulighed for at prøve kræfter med det, de har lært gennem forløbet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce