Annonce
Aabenraa

Økonomi: Udvalg leder efter bedre fordeling af skolepengene

Kommunen ser gerne, at flere elever med særlige udfordringer bliver inkluderet i de almindelige folkeskoleklasser. Billedet her er fra Lyreskovskolen. Arkivfoto: Jan Sternkopf.
Egentlig har Aabenraa Kommune en model for fordeling af penge til folkeskolerne, som fungerer. Men det halter, når det gælder udgifter til inklusion af børn med særlige behov.

Aabenraa: Da det i oktober sidste år viste sig, at mange af folkeskolerne i Aabenraa Kommune ville slutte året med et underskud, satte politikerne i børn- og uddannelsesudvalget sig for at finde en løsning.

De vil gerne finde en model for fordeling af pengene mellem skolerne, som i højere grad tager hensyn til de skoler, der har store udgifter til inklusion.

På den baggrund har udvalget blandt andet været en tur i Sønderborg, for at se på, hvordan nabokommunen klarer fordelingen af pengene mellem skolerne.

- Det er ikke en spareøvelse, vi er i gang med. Det er et forsøg på at finde en anden måde at fordele pengene på, som i højere grad sigter på inklusion, forklarer Kirsten Nørgård Christensen (V), der er formand for skole- og uddannelsesudvalget.

Hun erkender samtidig, at politikerne endnu ikke har fundet de vises sten på dette område.

Annonce

Det er ikke en spareøvelse, vi er i gang med. Det er et forsøg på at finde en anden måde at fordele pengene på, som i højere grad sigter på inklusion.

Kirsten Nørgård Christensen (V), formand for skole- og uddannelsesudvalget.

Tilfredshed

Den nuværende model for fordeling af pengene går i korte træk ud på, at alle skoler tilkendes et beløb, der svarer til 70 elever - også selv om elevtallet er lavere. Derefter får skolerne et beløb per elev, og et særligt tilskud per elev med særlige udfordringer, der skal inkluderes i skolen.

Hvis skolerne opgiver at inkludere eleven, skal den betale en særlig takst på 150.000 kroner.

Denne model er skolelederne i kommunen grundlæggende godt tilfredse med, men tallene viser, at den ikke ligefrem bidrager til at få flere elever inkluderet i folkeskolens almindelige klasser.

Børn og uddannelsesudvalget skal nu arbejde videre med et nyt forslag til fordeling af skolernes penge.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce