Annonce
Kolding

Økonomichef forsøgte at pynte regnskab med fiktiv indtægt

To forsøg på at bogføre fiktive indtægter blev opdaget, så de ikke bidrog til at få Kolding Kommunes årsregnskab for 2018 til at se bedre ud, end det var. Arkivfoto: Maria Tuxen Hedegaard
Der blev tænkt kreativt i Kolding Kommunes socialforvaltning for at få et kæmpestort overforbrug i 2018 på 55,8 millioner kroner til at se mindre ud på årsregnskabet. Noget lykkedes, men et forsøg blev opdaget og stoppet, før det var for sent.

Kolding: Den nu forhenværende økonomichef i Kolding Kommunes socialforvaltning tænkte både kreativt og alternativt i slutningen af 2018 og starten af 2019 for at få forvaltningens kæmpemæssige overforbrug til at se mindre ud i årsregnskabet, end det i virkeligheden var.

Primært ved at bogføre 364 udgifter på psykiatri- og handicapområdet i 2019, selvom de i virkeligheden vedrørte 2018, og ved at gemme 18 regninger for et par millioner kroner på en i regnskabsmæssig forstand usynlig mellemregningskonto, fik den tidligere økonomichef budgetskreddet til at syne 19,3 millioner kroner mindre end de 55,8 millioner kroner, som det reelt var.

Men stod det til den tidligere økonomichef skulle det tal, der endte på bundlinjen af regnskabet, have været endnu mindre.

Det dokumenterer et revisionsnotat fra BDO, som nu koster både den tidligere økonomichef og socialdirektør Lars Rasmussen jobbet. Lars Rasmussen fratrådte sin stilling med øjeblikkelig virkning tirsdag aften.

Annonce

Overforbrug

  • Helt frem til slutningen af 2018 lød det, at man forventede et overforbrug i socialforvaltningen i størrelsesordenen 10 millioner kroner.
  • Den nu fratrådte socialdirektør Lars Rasmussen udtalte i marts til JV, at han troede på det "til det sidste".
  • I slutningen af februar og starten af marts oplyste den tidligere økonomichef til JV, at overforbruget/underskuddet landede på 23 mio. kr.
  • Forvaltningen endte med at overføre et underskud fra 2018 til 2019 på 36,5 mio. kr.
  • Det tal ville have været 55,8 mio. kr., hvis der ikke var blevet fusket med bogføringen.

Manøvrer blev opdaget

Revisionsnotatet afslører, at den tidligere økonomichef den 22. januar 2019 konterede en indtægt på 2.523.000 kroner på to forskellige konti vedrørende "botilbud" og "øvrige sociale formål", og beløbet blev bogført for 2018.

Problemet er, at der slet ingen indtægt var. Økonomichefen kalkulerede bare med, at socialforvaltningen forventeligt og senere ville få et på det tidspunkt ukendt beløb i statsrefusion for dyre enkeltsager via centralforvaltningen, som er modtager af den slags penge.

Manøvren blev opdaget i centralforvaltningen samme dag, og konteringen blev annulleret.

En uge senere - den 31. januar - skete nøjagtig det samme, denne gang dog med et beløb på 2.520.000 kroner. Denne gang fik centralforvaltningens økonomifolk øje på talfifleriet den 6. februar, hvor konteringen blev annulleret.

Om manøvrerne skriver revisorerne i deres notat, at var de ikke blevet opdaget og tilbageført, "ville driftsudgifterne for 2018 være blevet reduceret med beløbet".

Det er ikke lykkedes at træffe den fratrådte socialdirektør for en kommentar.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce