Annonce
Sydjylland

Økonomidirektør bliver nyt direktionsmedlem i Sydbank

Økonomidirektør Jørn Adam Møller er ny i Sydbanks direktion.
Som et led i at styrke Sydbanks direktion tiltræder økonomidirektør Jørn Adam Møller som ny direktør med ansvar for økonomi, drift, markets og it.

Det er en garvet og hjemmevant herre, der indtager direktørstolen i Sydbank. 53-årige Jørn Adam Møller har været i Sydbank i 15 år. Først som økonomichef, siden som CFO og nu altså som bankdirektør.

- Jeg ser meget frem til opgaven, lyder det fra den erfarne økonomi-mand, der har været i Sydbank siden 2004.

- Jeg er både stolt, beæret og utrolig glad for at få lov til at sidde med i direktionen for Sydbank. Det er en arbejdsplads, der har en stor plads i mit hjerte, og en virksomhed med en stærk historie og et enormt potentiale, som jeg ser frem til at være med til at udvikle endnu mere, siger Jørn Adam Møller, som skal være med til at løfte det stadigt stigende antal opgaver, der finder vej til direktionen.

Annonce

Jørn Adam Møller

Bankdirektør Sydbank A/S Oktober 2019 -

Økonomidirektør (CFO) Sydbank A/S 2015-2019

Økonomichef Sydbank A/S 2004-2015

Økonomichef Tinglev Elementfabrik A/S 1995-2004

Leder, Regnskab/finans Mærsk Container Industri A/S 1991-1995

Revisor KPMG 1986-1991

Siden 2004 endvidere: Medlem af Regnskabsudvalget i Finans Danmark, medlem af Det Rådgivende Regnskabsudvalg – Finanstilsynet og ressortmedlem Bankdata

Mange synergier

Som økonomidirektør har Jørn Adam Møller haft ansvaret for blandt andet investor relations, økonomistyring og rapportering. Og ansvaret for økonomien følger med Jørn Adam Møller ind i direktionen. Det betyder, at den daglige drift af banken kommer til højbords både i det store og i det små. Men derudover får den nye direktør også ansvaret for drift, markets og it, der er et højtprioritet områder i banken.

- Det er en styrkelse i den forstand, at der er mange synergier mellem økonomi og it. Vi skal fastholde det store fokus på it-udvikling og blive endnu bedre til at implementere og gøre brug af de gevinster, projekterne repræsenterer, forklarer Jørn Adam Møller.

Jørn Adam Møller tiltræder direktionen i en tid, hvor markedet for bankdrift er uforudsigeligt. Så der er nok at tage fat på, lyder det fra den nye direktør.

- Jeg går til opgaven med stor begejstring, men også med respekt for, at vi har store opgaver foran os. Men Sydbank er bundsolid, vi er bygget på sunde værdier og har en stærk strategi. Jeg ved, hvad jeg går ind til – og jeg er fuld af optimisme, lyder det fra den nye direktør.

Jørn Adam Møller tiltrådte direktionen fredag. Han er gift med Susanne gennem 23 år, har to børn og bor i Aabenraa.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce