Annonce
Billund

Økonomien sejler: - Det er det værste, jeg har været med til i min tid som borgmester

Billund Kommune har i 2019 haft et stort merforbrug inden for serviceområdet. Det kan i sidste ende koste en økonomisk lussing fra staten og gøre kommunens regnskab blodrødt. Arkivfoto
Billund Kommune er presset, da 2019 har budt på et alt for stort forbrug, hvilket kan koste en økonomisk sanktion fra staten. Kommunen vil derfor spænde den økonomiske livfrem ind. Det indebærer blandt andet et øjeblikkeligt ansættelsesstop og månedlige budgetopfølgninger.

Billund Kommune: Det kommunale forbrug på anbringelser, skoler, handicap og psykiatri har i indeværende år været større end forventet. Faktisk har det været så meget større, at politikerne nu har besluttet at træde bremsen i bund.

- Forventningerne til hele 2019 er en overskridelse på 30 millioner kroner. Det svarer til mellem 50 og 60 ansatte, siger borgmester Ib Kristensen (V).

Merforbruget på 30 millioner kroner er dog ikke alt. Når kommunen bruger mere end tilladt på service, kan den se frem til en økonomisk sanktion fra staten for ikke at overholde sin serviceramme.

- Straffen er på cirka 20 millioner. Det giver i alt 50 millioner kroner, eller hvad der svarer til mellem 80 og 100 ansatte. Det er simpelthen ikke godt nok. Det er det værste, jeg har været med til i min tid som borgmester, siger Ib Kristensen, der om få måneder har været borgmester uafbrudt i 18 år.

Annonce

Risikerer økonomisk sanktion

Landets kommuner har kun lov til at bruge et bestemt beløb på service og anlæg. Bliver dette beløb overskredet, kan kommunerne se frem til en økonomisk sanktion.

Billund Kommunes oprindeligt tildelte serviceramme lød på 1,2068 milliarder kroner. Budgetopfølgningen viser, at kommunen på nuværende tidspunkt forventes at bruge 31,2 millioner kroner for meget. Det kan derfor koste et økonomisk hilsen fra staten.

Ansættelsesstop

Det er især inden for anbringelser og på folkeskoleområdet, at der er brugt langt flere penge end forventet. Derfor skal borgerne nu forberede sig på, at pengene ikke sidder spor løst på rådhuset.

- Vi kan altid finde forklaringer på, hvorfor det er gået, som det er gået, og det er såmænd heller ikke, fordi forklaringerne ikke er rigtige. Men god økonomistyring handler ikke om at finde forklaringer, men om at være indstillet på at træffe de nødvendige beslutninger, selvom det i sidste ende kan koste serviceændringer, siger Ib Kristensen, som derfor blandt andet varsler et ansættelsesstop.

- Der skal foretages opbremsninger på alle områder, således at serviceudgifter udelukkende forekommer, når det er absolut nødvendigt. Hvis jeg skal sige det mere direkte, så er det stop for al brug af opsparing, og det er stop for ansættelser. Der skal kun bruges penge, når det er absolut nødvendigt. Vi skal huske på, at hver million vi sparer resten af året, kan tælle dobbelt, fordi vi sparer sanktionen, siger borgmesteren.

Skal gøre det rigtige

Det er et enigt byråd, som står bag borgmesteren i forhold til at spænde den økonomiske livrem ind. Samtidig blev der dog advaret mod kortsigtede besparelser, som på den lange bane kan ende med at have den modsatte effekt.

- Vi skal gøre noget, men vi skal også gøre det rigtige. På dette område kan man godt komme til at spare sig fattig på lang sigt, og vi kan ikke være bekendt at bede vores medarbejdere finde nogle ringere løsninger til de børn, der måske har brug for nogle andre løsninger, sagde Mads Helbo (R) på tirsdagens byrådsmøde og fik opbakning til det synspunkt fra Ole Marcussen (Borgerlisten).

Byrådet har samtidig besluttet, at der fra årsskiftet skal indføres månedlige budgetopfølgninger - i dag sker det en gang i kvartalet - og at der skal være særlig fokus på styring af forbruget på serviceområdet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce