Annonce
Billund

Økonomien sejler: - Det er det værste, jeg har været med til i min tid som borgmester

Billund Kommune har i 2019 haft et stort merforbrug inden for serviceområdet. Det kan i sidste ende koste en økonomisk lussing fra staten og gøre kommunens regnskab blodrødt. Arkivfoto
Billund Kommune er presset, da 2019 har budt på et alt for stort forbrug, hvilket kan koste en økonomisk sanktion fra staten. Kommunen vil derfor spænde den økonomiske livfrem ind. Det indebærer blandt andet et øjeblikkeligt ansættelsesstop og månedlige budgetopfølgninger.

Billund Kommune: Det kommunale forbrug på anbringelser, skoler, handicap og psykiatri har i indeværende år været større end forventet. Faktisk har det været så meget større, at politikerne nu har besluttet at træde bremsen i bund.

- Forventningerne til hele 2019 er en overskridelse på 30 millioner kroner. Det svarer til mellem 50 og 60 ansatte, siger borgmester Ib Kristensen (V).

Merforbruget på 30 millioner kroner er dog ikke alt. Når kommunen bruger mere end tilladt på service, kan den se frem til en økonomisk sanktion fra staten for ikke at overholde sin serviceramme.

- Straffen er på cirka 20 millioner. Det giver i alt 50 millioner kroner, eller hvad der svarer til mellem 80 og 100 ansatte. Det er simpelthen ikke godt nok. Det er det værste, jeg har været med til i min tid som borgmester, siger Ib Kristensen, der om få måneder har været borgmester uafbrudt i 18 år.

Annonce

Risikerer økonomisk sanktion

Landets kommuner har kun lov til at bruge et bestemt beløb på service og anlæg. Bliver dette beløb overskredet, kan kommunerne se frem til en økonomisk sanktion.

Billund Kommunes oprindeligt tildelte serviceramme lød på 1,2068 milliarder kroner. Budgetopfølgningen viser, at kommunen på nuværende tidspunkt forventes at bruge 31,2 millioner kroner for meget. Det kan derfor koste et økonomisk hilsen fra staten.

Ansættelsesstop

Det er især inden for anbringelser og på folkeskoleområdet, at der er brugt langt flere penge end forventet. Derfor skal borgerne nu forberede sig på, at pengene ikke sidder spor løst på rådhuset.

- Vi kan altid finde forklaringer på, hvorfor det er gået, som det er gået, og det er såmænd heller ikke, fordi forklaringerne ikke er rigtige. Men god økonomistyring handler ikke om at finde forklaringer, men om at være indstillet på at træffe de nødvendige beslutninger, selvom det i sidste ende kan koste serviceændringer, siger Ib Kristensen, som derfor blandt andet varsler et ansættelsesstop.

- Der skal foretages opbremsninger på alle områder, således at serviceudgifter udelukkende forekommer, når det er absolut nødvendigt. Hvis jeg skal sige det mere direkte, så er det stop for al brug af opsparing, og det er stop for ansættelser. Der skal kun bruges penge, når det er absolut nødvendigt. Vi skal huske på, at hver million vi sparer resten af året, kan tælle dobbelt, fordi vi sparer sanktionen, siger borgmesteren.

Skal gøre det rigtige

Det er et enigt byråd, som står bag borgmesteren i forhold til at spænde den økonomiske livrem ind. Samtidig blev der dog advaret mod kortsigtede besparelser, som på den lange bane kan ende med at have den modsatte effekt.

- Vi skal gøre noget, men vi skal også gøre det rigtige. På dette område kan man godt komme til at spare sig fattig på lang sigt, og vi kan ikke være bekendt at bede vores medarbejdere finde nogle ringere løsninger til de børn, der måske har brug for nogle andre løsninger, sagde Mads Helbo (R) på tirsdagens byrådsmøde og fik opbakning til det synspunkt fra Ole Marcussen (Borgerlisten).

Byrådet har samtidig besluttet, at der fra årsskiftet skal indføres månedlige budgetopfølgninger - i dag sker det en gang i kvartalet - og at der skal være særlig fokus på styring af forbruget på serviceområdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce