Annonce
Indland

Økonomien sejler hos Ungdommens Røde Kors

Et underskud på ni millioner kroner har sendt Ungdommens Røde Kors ud i en større krise.

Ungdommens Røde Kors (URK) er i økonomisk krise. Nødhjælpsorganisationen mangler således ni millioner kroner i sit regnskab for i år. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Det er penge, som organisationen ellers havde planlagt skulle gå til arbejdet med at hjælpe udsatte børn og unge i Danmark og andre lande.

Beløbet svarer til omkring en fjerdedel af organisationens indtægter i 2018.

De manglende indtægter har blandt andet ført til, at organisationens direktør for nylig har forladt sin stilling.

Thomas Prehn blev ansat i april og satte med egne ord en større restrukturering af organisationen i gang for at vende et voksende underskud.

- Gennemgangen af økonomien afslørede et hidtil uafdækket økonomisk underskud af en væsentlig størrelse. Selv om vi forsøgte at gennemføre besparelser, var det ikke nok, siger Thomas Prehn til Kristeligt Dagblad.

Han bad om hjælp hos hovedorganisationen Røde Kors, men præmisserne for støtten kunne han ikke leve med og fratrådte derfor sin stilling, der endnu ikke er genbesat.

Lene Krogh, vicegeneralsekretær i Røde Kors, bekræfter situationen.

- URK henvendte sig til os for to måneder siden og meddelte, at de ville gå ud med et stort underskud. Røde Kors har givet URK et langsigtet lån for at sikre fortsat drift og har indsat en administrativ leder, siger hun.

Lene Krogh forklarer underskuddet med "mangelfuld økonomistyring", der har betydet, at URK gik ind i året med en overbudgettering i forventningerne til indtægterne.

Professor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet er ekspert i udviklingsøkonomi og har gennem en årrække forsket i nødhjælpsorganisationers arbejde.

- Det er et forbløffende stort beløb, siger han til Kristeligt Dagblad om underskuddet.

URK har kontorer flere steder i landet og står for blandt andet klubber, lektiehjælp, mentorordninger og ferielejre.

Organisationen modtager årligt et tilskud på omkring to millioner kroner fra Røde Kors. I 2018 modtog URK desuden omkring 13 millioner kroner fra staten og 24 millioner i private midler.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce