Annonce
Sport

Økonomisk krise tvinger EH Aalborg-spillere ned i løn

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
De økonomiske problemer skyldes ifølge EH Aalborg-direktør Henrik Skals manglende indtægter fra sponsorer.

De kvindelige ligaspillere i håndboldklubben EH Aalborg er blevet bedt om at gå ned i løn som følge af økonomiske problemer i klubben.

Det bekræfter EH Aalborg-direktør Henrik Skals.

- Vi er i en svær økonomisk situation, men vi er ikke lukningstruet, siger han.

Præcis hvor meget spillerne skal gå ned i løn, vil Henrik Skals ikke oplyse. Men ifølge TV2 Sport er der tale om 50 procent.

Den økonomiske nedgang skyldes ifølge Skals manglende indtægter fra sponsorer.

- Vi laver budgetter for et år ad gangen, men vi har fået nogle overraskelser undervejs i form af manglende indtægter.

- Når en virksomhed hopper ud i utide, så er det jo klart, at vi bliver sorteper i den sammenhæng, siger Henrik Skals.

Der er tale om flere virksomheder, der er sprunget fra, fortæller direktøren.

Klubben tager nu både weekender og juleferien i brug i jagten på at finde ny sponsorerer.

- Vi skal bruge julepausen på at genopbygge vores økonomiske fundament. Vi skal være dygtigere til at sælge vores produkt og skabe forståelse af vores produkt.

- Aalborg er en sportsby, og der er mange andre stærke hold, vi er i skarp konkurrence med, siger Henrik Skals.

Klubdirektøren er usikker på, hvorvidt lønnedgangen får betydning for, om nogle af ligaspillerne vil springe fra.

- Spillerne er kede af det, men vi har en afklaring med dem inden jul i forhold til deres fulde opbakning.

- Det kan være, at der er en enkelt eller to, der søger andre steder hen. Men vi håber og tror på, at vi har et hold efter nytår, siger han.

Indtil videre er der ikke nogen, der ifølge Henrik Skals er sprunget fra.

EH Aalborg har været en del af håndboldligaen de seneste to sæsoner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce