Annonce
Tønder

Økonomiudvalg afviser el-biler: Vil køre i benzinbiler fire år mere

Tønder Kommunes nuværende leasede bilpark bestående af Renault Captur skal til sommer pensioneres efter fire år. Meget tyder på, at den nye bilpark ligesom Captur'ne kommer til at bestå af benzindrevne køretøjer. Arkivfoto
Økonomiudvalget i Tønder Kommune har netop besluttet, at den eksisterende vognpark skal udskiftes med 95 nye, benzindrevne biler. Slesvigsk Parti og Socialdemokratiet stemte imod forslaget.

TØNDER: Hvis det står til et flertal i økonomiudvalget, så skal Tønder Kommunes eksisterende bilpark erstattes af 95 nye benzindrevne køretøjer.

Der var tre bud på den fremtidige, kommunale bilpark:

1. 95 benzindrevne biler

2. 95 elbiler

3. 81 benzinbiler og 14 elbiler

Borgmester Henrik Frandsen (V) fortæller, at valget for et flertal i økonomiudvalget faldt på en ny bilpark bestående udelukkende af benzindrevne køretøjer.

- Vi mangler lige det sidste, før vi tør gå el-vejen. Der sker rigtig meget på el-bil-området, og jeg forventer, at det ser anderledes ud om fire år, når vi igen skal se på bilparken, siger Henrik Frandsen.

Lige nu er det uforsvarligt at vælge en ren elbilsløsning for kommunen, men vi mener, vi skal tage ansvar og vise retningen og som minimum få begyndt på den grønne omstillingen til el.

Jørgen Popp Petersen (SP), om hvorfor han sagde nej til kun at lease benzinbiler til kommunen

Usikre elbiler

To af medlemmene i økonomiudvalg - Socialdemokratiets Eike Albrechtsen og Slesvigsk Partis Jørgen Popp Petersen - stemte imod forslaget om at lease nye benzindrevne køretøjer.

Jørgen Popp Petersen forklarer sin stilling således:

- Vi sagde nej til model 1, fordi vi foretrækker forslag tre med en blanding af benzin- og elbiler. På sigt er det Folketingets beslutning, at vi skal på el. Lige nu er det uforsvarligt at vælge en ren elbilsløsning for kommunen, men vi mener, vi skal tage ansvar og vise retningen og som minimum få begyndt på den grønne omstillingen til el.

Ifølge forvaltningen er markedet for elbiler på nuværende tidspunkt meget usikkert. Dels er det svært at vurdere bilernes restværdi, hvilket har indflydelse på leasingprisen, dels er det svært at vide, om en elbil, der kører både dag og nat, kan nå at blive ladet op, før den skal bruges igen.

"Set ud fra en økonomisk betragtning, kan det derfor være fordelagtigt at afvente stabiliseringen af markedet for elbiler til næste udbud af biler i 2024", fremgår det af punktet.

Annonce

Renault Captur

Den nuværende kommunale aftale udløber til august. Da aftalen blev indgået for fire år siden, valgte kommunen at lease Renault Captur.

Henrik Frandsen fortæller, at han gerne havde set, at kommunen leasede elbiler, men at markedet endnu er for usikkert. Desuden er der stor usikkerhed omkring, hvor meget en elbil - og især produktionen af bilens batteri - forurener.

- Vi har fået oplyst, at en eldreven Volkswagen Golf først er forureningsneutral efter 125.000 kilometer. En kommunal bil kører i gennemsnit 25.000 kilometer om året, så vi når ikke engang at se den gå i nul, siger Henrik Frandsen.

Hvis Tønder Kommune vælger at udskifte hele bilparken til elbiler, så ville det ifølge beregninger koste kommunen en ekstraudgift på tre millioner kroner - heraf ville 1,9 millioner kroner være engangsudgifter.

Annonce
Tønder For abonnenter

Socialdemokratiet halveret i Tønder Kommune på 16 år: - Vi har været for usynlige

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Dramatisk udgang på Dampark-plan: Byråd splittet efter blå enegang

Sydjylland For abonnenter

Coronapatienter vælter ind, og nu må sygehus skaffe flere senge og aflyse operationer: - Det er et enormt ekstra pres

Varde For abonnenter

Benta på 83 år og Egon på 88 år bor i villa - men har beholdt gården: De lever aktivt liv efter 60 års ægteskab

Haderslev

Byråd klar til nedrivning: Udbud af tidligere rådhus kom et lille skridt videre

For abonnenter

Kassetænkning holder hjemløse fanget i hjemløshed

Sønderborg For abonnenter

Jack redder rålam fra den brutale død på markerne

Tønder

Tirsdag udkom en ny udgivelse med historier fra det Tønder, der var engang

Navne For abonnenter

Tidligere borgmester Gylling Haahr er død: Engagement og hjælpsomhed var altid en stor del af ham

Politikere vil have en forklaring: Utrygt og bekymrende, at Forsvaret ikke delte viden om PFAS-forureninger

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Kultur For abonnenter

Prisvinder skaber nærvær: Jeg behøver ikke at bevise noget - jeg vil glæde folk

Aabenraa

Overraskede Meldgaard-direktører vinder stor pris: Dejligt at blive værdsat for det, man gør

Annonce