Annonce
Erhverv

Økotopen breder sig til Esbjerg By

Økotopen i Darum er ved at bide sig fast som leverandør af økologisk frugt og grønt til kunder i Esbjerg. Her ses Økotopens ejer, Jes Hjort, ved økologisk marked på Ribe Camping. Foto: Martin Ravn
Esbjergenserne behøver ikke længere køre til Økotopen i Darum for at hente friske, økologiske grøntsager. Nu kan marskgårdens grønt afhentes hos Kaffesmeden i Smedegade.

Darum: "Hej. Jeg vil gerne bestille forårsmix og kartofler. Jeg afhenter i Kaffesmeden".

Umiddelbart en lidt kryptisk besked, men den slags findes der adskillige af på Økotopens facebookprofil, og et godt gæt er, at de bliver til mange, mange flere.

For esbjergenserne er ved at få øjnene op for Økotopen - Jes Hjort og hans økologiske landbrug på den gamle marskgård i Darum - og det resulterede for nylig i, at Jes Hjort indgik en aftale med Kaffesmeden i Esbjerg om, at hans kunder kan afhente de friskhøstede grøntsager hver fredag i forretningen i Smedegade.

Det er heller ikke nogen tilfældighed, at samarbejdet kom op at stå med lige netop Kaffesmeden - økologi og bæredygtighed er en passion hos både Jes Hjort og parret bag Kaffesmeden, Lis og Torben Jacobsen, der bruger mellem 90 og 100 procent økologiske råvarer.

- Jeg manglede et sted, hvor de faste kunder i Esbjerg kunne afhente helt friskhøstede grøntsager, og da jeg leverer til restauranter i Esbjerg hver fredag i min lille el-bil, kunne jeg slå to fluer med et smæk ved at stable et afhentningssted på benene derinde. Det gælder om at køre afstanden mellem bonde og kunde så kort som muligt, men det var bestemt ikke ligegyldigt, hvor det blev. Ideologierne skulle passe sammen, og Kaffesmeden har jo et økologisk guldmærke, forklarer Jes Hjort.

Annonce
Gang i snakken med økobonden Jes Hjort om produkterne, der er nyhøstede og lækre. Hos ham kan man få gode råd om både tilberedning og korrekt opbevaring. Foto: Martin Ravn

Afhentning i Ribe

Det var i foråret sidste år, at Jes Hjort for alvor begyndte produktionen af lækre, økologiske grøntsager, og han sælger en stor del af afgrøderne til både private, kantiner og restauranter. Men efterspørgslen fra kvalitetsbevidste kunder stiger, og derfor er der også planer om, at han snart indgår samme ordning som med Kaffesmeden et eller andet sted i Ribe, hvis caféer han alligevel leverer grøntsager til en gang om ugen.

I disse sommermåneder står han i øvrigt hver lørdag formiddag sammen med ligesindede - fødevareproducenter, der også lever og ånder økologi og bæredygtighed - på et lille madmarked, Bondens Kurv, i et hjørne af Ribe Camping. Her er ost, honning, saft og dejligt nybagt brød - foruden Jes Hjorts udvalg af grønt. De første måneder var tænkt som et forsøg med evaluering og eventuel slutdato i juni, men kunderne fra Ribe og omegn holder ved, så nu fortsætter Bondens Kurv.

- Vi håber, der kommer flere lokale, økologiske producenter til hen ad vejen, men jeg er meget glad for konceptet. Vi vil gerne have gang i snakken med kunderne om varerne, og de kan jo se, at det hele er høstet samme morgen, og det tiltaler mange. Der er ingen tvivl om, at der er en stigende bevidsthed fra forbrugerne om, at ikke al mad er lige godt, konstaterer Jes Hjort.

Ud over, at kunderne kan bestille grøntsager til afhentning hos Kaffesmeden via Økotopens hjemmeside, kan man også bestille varer pakket til afhentning i vejboden hos Jes Hjort i Darum.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce