Annonce
Esbjerg

Øksedramaet

Mysterium: En tysk coaster drivende rundt i Nordsøen uden besætning og en russisk sømand, som fiskes op af en redningsflåde i nærheden og bringes i land med helikopter.

Sådan tegnede situationen sig efter de foreløbige meldinger 18. august 1993.

I de første timer kunne ingen ane, at en af dansk kriminalhistories mest mystiske og blodige sager var under opsejling og ville lægge til kaj i Esbjerg Havn.

Sagen om M/S Bärbel og den russiske sømand blev en sag, der vakte opsigt verden over på grund af dens både frastødende og pirrende mystik og gru.

Det blev også en årelang sag, som endte med, at russeren, der var anklaget for at have slået hele den fem mand store besætning ihjel med økse, kunne forlade en tysk retssal som en fri mand.

Var den 28-årige russer en koldblodig femdobbelt morder? Eller bare en mand, der forsvarede sig og dræbte to kolleger i nødværge? Eller skete der noget helt tredje om bord?

Den dag i dag er der kun ét eneste menneske, som præcist ved, hvilket drama der udspandt sig på Nordsøen dengang for snart 16 år siden. Den mand er den russiske sømand selv. Andrej Lapin er hans navn.

Danske fiskere anede uråd
Det var fiskerne på Hirtshals-kutterne HG 270 Tannisbugt og HG 271 Normark, der anede uråd ude i rum sø cirka 85 sømil vest for Esbjerg og derved satte gang i en kædereaktion.

De fandt M/S Bärbel drivende rundt i Nordsøen. Skibet var tomt, men der var sod og tegn på små brande om bord.

Et stykke derfra fandt de to redningsflåder. Den ene var tom. I den anden sad en mand med dyne, nogle colaer og seks dåser ferskener – og en taske, som senere skulle vise sig at indeholde 60.000 D-mark.
Fiskerne tog sømanden om bord og slog alarm. En redningsaktion blev sat i gang, og ganske modvilligt måtte russeren finde sig i at blive fløjet til Esbjerg med en helikopter.
Her stod Børge Baagø Hansen klar til at tage imod, og kriminalkommissæren, der siden blev kriminalinspektør i Esbjerg, havde pludselig fået en yderst vanskelig sag på sit skrivebord.
– Allerede ved de første meldinger, vi modtog fra redningsmandskabet via Søværnets Operative Kommando, var der noget mistænkeligt, skrev Børge Baagø Hansen senere i en gennemgang af sagen.
Spor af blod og hår- og hudrester
M/S Bärbel blev slæbt mod Esbjerg Havn, hvortil skibet ankom om morgenen 19. august og blev fortøjet i Dokhavnen. Politiets teknikere fandt spor af blod og hud- og hårrester om bord – tydelige gerningssteder.
Under forhøret forklarede russeren, at der var udbrudt brand om bord, og at han gik i redningsflåden, som ved et uheld blev udløst, så han drev væk fra skibet. Men mange ting stemte ikke. Mandskabsafdelingen var gennemrodet, og skibets pengekasse lå smidt på gulvet, tømt for indhold. Der var kun små pletvise brande med spor af dieselolie om bord, og linen til redningsflåden var tydeligvis blevet kappet.
Så russeren blev fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for femdobbelt manddrab på den øvrige besætning, ildspåsættelse og tyveri af pengebeholdningen.
Han blev i første omgang fængslet for tre døgn, men fængslingen blev forlænget, og politiet fik en længere frist til det krævende tekniske arbejde om bord på coasteren.
Lapin frygtede for sit liv
Under et senere forhør ændrede den russiske sømand sin forklaring. Nu fortalte Andrej Lapin, at han havde overværet et skænderi mellem skibets tyske ejer og kaptajn, Heinrich Telkmann, og to af de øvrige fire russere, der udgjorde besætningen. Skænderiet, der foregik i et værksted under dæk i stævnen, udviklede sig, og de to russere overfaldt kaptajnen.
Lapin løb ned for at hente forstærkning. Han orienterede styrmanden og kom kort efter tilbage på dækket. Her så han de to, der havde overfaldet kaptajnen. De havde blod på hænderne og så vilde ud i ansigtet. Den ene stod med en økse i hånden, og den anden trak en kniv. Så begyndte en kamp med styrmanden, der havde forsøgt at tale dem til ro.
Lapin løb ned efter kokken, og da han kom tilbage på dækket, var kokken allerede i kamp. Han blev slået i hovedet med en økse og fandt livløs omkuld. De to overfaldsmænd vendte sig nu mod Lapin, som frygtede for sit liv og flygtede ud i stævnen og ned i værkstedet. Her ventede han ved stigen og overmandede først den ene landsmand, vristede øksen ud af hans hånd og slog ham så hårdt i baghovedet, at øksen sad urokkeligt fast. Da den anden overfaldsmand kom ned, ligeledes bevæbnet med en økse, begyndte en ny kamp på liv og død, som endte med, at Lapin også her fik erobret øksen og rettet et dødeligt hug mod sin modstanders hoved.
Planløs sejlads i Nordsøen
Andrej Lapin forklarede, at han var sikker på, at ingen ville tro hans historie. Derfor bandt han nogle tunge bardunstrammere af jern til benene på alle fem og smed ligene over bord. Bagefter spulede han skibet rent. Derpå sejlede han planløst rundt med Bärbel i Nordsøen fra 15. august, da mordene blev begået, indtil 18. august.
For at have en undskyldning for at gå i redningsflåden antændte han bål på skibet. Med sin nye forklaring tilstod han dermed to drab i selvforsvar – og den forklaring blev aldrig ændret.
13. september blev liget af kaptajn Heinrich Telkmann fisket op af hollandske fiskere ud for øen Texel. Liget viste sig at have en voldsom hjernelæsion, der kunne stamme fra et øksehug, samt adskillige knivstik i brystet.
Allerede tidligt i sagen anmodede Justitsministeriet i Niedersachsen om at få Lapin udleveret til retsforfølgelse, fordi skib og kaptajn var tysk. 13. december blev Lapin overgivet til tysk politi ved grænsen, og retsmaskineriet kunne begynde forfra.
Da en videooptagelse af rekonstruktionen om bord på Bärbel i Esbjerg Havn blev vist under et tysk retsmøde, kunne man ligefrem fornemme, at russeren var ganske tilfreds med sin egen optræden på tv-skærmen, og han førte sig frem i retten i hvid, stramtsiddende habit og hvide sko. Andrej Lapins unaturligt fattede optræden, der havde anstrøg af noget psykopatisk, blev genstand for megen undren – både i Esbjerg og i Tyskland. En tysk professor i psykiatri analyserede ham og kom frem til, at russeren var et meget intelligent, ærgerrigt og målbevidst menneske – og absolut egnet til straf, hvis det kom dertil.
Men det gjorde det ikke.
3. februar 1995 frifandt landsretten i Osnabrück Andrej Lapin: »Trods alle vores anstrengelser er det ikke lykkedes os at finde frem til sandheden i denne sag. Vi kunne ikke gendrive Lapins påstande. Men der findes ingen første- eller andenklasses frifindelse. Kun frifindelse. Og derfor er Andrej Lapin nu at betragte som uskyldig«, sagde retsformanden, dr. Elmar Schürmann.
»Jeg ville gøre det igen«
Kun brandstiftelsen var bevist og gav en betinget dom. Dermed var Lapin en fri mand. Ikke engang de 60.000 D-mark, som han havde hævdet var hans egne penge og stammede fra salg af russiske ikoner, blev konfiskeret. Ingen kunne gendrive hans påstande, heller ikke om det store beløb. Selv sagde Andrej Lapin foran de snurrende tv-kameraer:
– Jeg har medlidenhed med de pårørende til de dræbte. Men jeg er uskyldig og handlede i nødværge. Og jeg ville gøre det igen.
Trods frifindelsen gik der næsten halvandet år mere, før russeren kunne ånde lettet op, for anklagemyndigheden ville føre sagen videre. Sidst på sommeren 1996 afviste den højeste tyske retsinstans, forbundsdomstolen i Karlsruhe, Bundesgerichtshof, at tage sagen op. Tre år efter, at Andrej Lapin blev sat i arresten i Esbjerg, var han definitivt fri.
Et absurd efterspil var, at han senere skrev til kaptajnens enke og søgte hyre på Bärbel igen...

Annonce

Bärbel-sagen kort

1993
9. august: Den russiske sømand Andrej Lapin får hyre på Bärbel.
10. august: Bärbel sejler mod London med en ladning raps.
15. august: Bärbels kaptajn taler med sin kone tidligt om morgenen og melder "alt vel om bord". Mellem 08.00 og 08.50 bliver besætningsmedlemmerne slået ihjel en efter en.
18. august: Danskere fiskere finder m/s Bärbel drivende i Nordsøen. Andrej Lapin findes i en redningsflåde og flyves ind til Esbjerg.
19. august: Lapin sigtes for femdobbelt drab og ildspåsættelse.
27.august: Lapin tilstår to drab i selvforsvar.
29. august: Myndighederne i Niedersachsen anmoder om udlevering.
14. september: Liget af kaptajn Telkmann findes af hollandske fiskere.
13. december: Lapin overgives til tysk politi.

1994
5. september: Sagen indledes ved landsretten i Osnabrück i delstaten Niedersachsen. Tiltalen mod Lapin lyder på femdobbelt drab. Anklageren kræver livsvarigt fængsel.

1995
3. februar: Andrej Lapin frifindes pga. manglende bevis. Han idømmes en betinget dom for ildspåsættelse.

1996
30. juli: Den højeste tyske retsinstans, Bundesgerichthof i Karlsruhe, afviser at tage sagen op på ny.

De døde
Den myrdede besætning bestod af: maskinist Mikhail Mikhailov, matros Vladislav Bogdan, førstestyrmand Viktor Varenko og kok Anatolij Smolijak. Deres lig er aldrig fundet.

Sagen på tv

DR sender 22. april klokken 20.30 en dokumentarudsendelse om Bärbel-sagen. Det sker som led i krimiserien »Sager der nager«, hvor DR dels ser på, hvad der dengang skete, dels taler med nogle af hovedpersonerne i sagen i dag – blandt andre den eneste overlevende fra skibet. Kriminalinspektør Børge Baagø, der for knap 16 år siden som kriminalkommissær stod for efterforskningen af den spektakulære og uhyggelige sag og siden var chef for kriminalpolitiet i Esbjerg frem til 1. januar 2007, har været konsulent på udsendelsen og fortæller i udsendelsen om efterforskningen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce