Annonce
Tønder

Øl, sol og hestekræfter trak folk til Daler

Inden traktorerne kunne komme på den 100-meter lange bane for at trække slæden, skulle de vejes. Den tungeste traktor vejede omkring 14 tons, mens den mindste lå på 3.500 kilo. Foto: Cecilie Spottog Petersen
I højt solskinsvejr var flere hundrede tilskuere mødt op i Daler for at opleve de store hestekræfter trække afsted til årets traktortræk i Daler. Og så selvfølgelig for at nyde det gode selskab til arrangementet.

Daler: Hvad er det traktortræk kan, og hvad er det, der gør det så populært? Spørger man nogle af gæsterne til dette års traktortræk i Daler, lød svarene: sporten bag traktortræk, øl og en blanding af begge dele.

- Det er en sport. Det er spændende at se, om traktorerne kan klare at trække slæden, sagde Jesper Christensen fra Tønder. Han har selv kørt traktor, men sad i denne omgang ved et bord på sidelinjen.

- Og så er vi her for de kolde øl, grinte Kim Christensen som en tilføjende bemærkning.

- Vi er her for hyggens skyld. Der er altid godt selskab til traktortræk, sagde han.

Bordets tredje mand, Niels Davidsen, gav vennerne ret:

Jeg synes, det er en blanding. Det er spændende at se på traktorerne med en øl i hånden, lød det fra ham.

Det var også let at nyde både selskab og en kold øl. Solen skinnede fra en blå himmel til stor forskel fra traktortrækket i Visby i sidste uge. Her måtte arrangementet udskydes på grund af den megen regn, der faldt. Men for traktor-entusiaster betyder det ikke noget.

- Vi var også med i Visby. Datoen var jo sat, så det var bare sådan, det var, grinte Kim Christensen.

Annonce
- Jeg har bygget på traktoren sammen med en kammerat i cirka 1,5 år. Det er spændende at se, om den holder, eller om den springer i luften, når den skal trække.

Jonas Krag, deltagere ved årets traktortræk i Daler.

Meget arbejde

Traktortrækket i Daler bliver hvert år drevet af de mange frivillige fra primært Daler Sogn. Det er dem, der har været med til at få trækkerne med, fundet sponsorer og stillet op med øl og pølser til de mange gæster. Og frivillige var der brug for, så de omkring 1000 deltagere, det var forventet at komme, kunne få en god oplevelse, forklarer Jette Krag, der er formand for Daler Gl. Skole.

Hendes søn, Jonas Krag, var en af de 59 deltagere, der var mødt op med traktor, og som skulle vise den frem på den 100 meter lange bane. Og den orange traktor var der brugt mange timer på i værkstedet for, at den kunne blive klar.

- Jeg har bygget på den sammen med en kammerat i cirka 1,5 år. Det er spændende at se, om den holder, eller om den springer i luften, når den skal trække, sagde han.

Han har selv været til traktortræk, siden han som 16-årige fik kørekort til de store maskiner. Så han vidste om nogen, hvad der var på spil.

- Nu har jeg bygget meget om på den, så den er blevet forstærket og klar til at trække slæden. Så jeg håber, at jeg vinder, smilte Jonas Krag, inden det for alvor gik løs med trækket.

Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce