Annonce
Varde

Ølgod: Årets sommerspil er meget anderledes

Andreas Strandby Christensen fra Årre har et væld af roller i stykket. Derfor skal han have ændret hår og sminke flere gange. Heldigvis er han frisør, så han kan også arbejde lidt med sit eget hår.Foto: Martin Ravn
Det har været sjovt, men en udfordring. Det er det udsagn, der gik igen, da JydskeVestkysten snakkede med holdet bag årets sommerspil i Ølgod.

Ølgod: Folk går ind og ud i Drabanternes lokale i sundhedshuset i Ølgod. Nogle sidder ned i gamle sofaer eller lænestole. Nogle spiser sandwich, salat eller pizza. Der er en summen af snak, og ofte hører man "pift", "pift" i lokalet. Det er lyden af hårspray, og det skal der bruges meget af.

Ved en af spejlene er Sara Jeppesen, Ølgod, i gang med at ordne hår på Cecilie Eriksen, Varde. Sara Jeppesen plejer at være sminkør, men i år var der brug for flere til at sætte hår.

- De skal have stort hår alle sammen, så det tager noget tid, siger hun.

Cecilie Eriksen skal være ælling, når der her søndag aften er generalprøve på sommerspillet - eller skal hun nu det?

Annonce

Se stykket

  • Mandag er der forestilling for pensionister fra det gamle Ølgod Kommune.
  • Tirsdag klokken 19.30 er der premiere.
  • Der er også forestillinger onsdag, torsdag, fredag og lørdag klokken 19.30.
  • Søndag er der en familieforestilling klokken 14.

Både mennesker og dyr

Årets sommerspil er Honk - Den Tudegrimme Ælling. Det er en nyfortolkning af Den Grimme Ælling, som H.C. Andersen har skrevet.

- De spiller mennesker, som egentlig er dyr - men som er mennesker, siger instruktør Gert Møller Jensen.

Det har været lidt af en udfordring at finde ud af, hvor meget skuespillerne skal spille mennesker eller de dyr, som deres karakterer tydeligt er lavet ud fra. Det er blevet til, at rollerne i det store hele bliver spillet som mennesker, men alle har et dyrisk træk ved sig. Og så er de samtidig sminket og fået sat hår, så de ligner deres dyr.

- De skal spille to ting på én gang, og det gør det lidt specielt, siger Gert Møller Jensen.

Han fortæller, at sminken også har været en udfordring. Det skal være en vild sminke, som også fungerer fra bagerste række ved friluftsscenen.

Meget er anderledes

Gert Møller Jensen fortæller, at stykket er meget anderledes i forhold til Drabanternes normale sommerspil. Scenografien er anderledes. Sangene og musikken er sværere. Og så har han ønsket at få skuespillerne mere ud i ekstremerne. Nogle gange skal de skrue helt ned for det teatralske, så det bliver skuespil, hvor man mærker følelserne. I andre scener er de blevet bedt om at spille overteatralsk.

- Der har Drabanterne være mega seje, for de har haft en kæmpe ja-hat på, siger han.

Anne Damgaard spiller den tudegrimme ælling. Sjovt nok bliver det illustreret ved, at hendes tøj og makeup er noget mindre iøjnefaldende end de andre skuespilleres. Foto: Martin Ravn

Hovedrolleindehaver var i Vietnam

Anne Damgaard, Esbjerg, står i en hvid kjole foran Gert Møller Jensen. Hun skal høre, om det er den, hun skal spille i i aften.

- Er du powerful eller pæn pige?, spørger Gert Møller Jensen.

Anne Damgaard tænker længe.

- Jeg er nok mest powerful, siger hun.

Så er der ingen vej udenom. Kjolen dur ikke, og hun må tilbage i en anden.

Anne Damgaard kom først hjem fra seks uger i Vietnam i torsdags, og det er derfor, at der endnu ikke er styr på det rigtige tøj på aftenen for generalprøven. På grund af den lange ferie havde hun ikke tænkt sig at spille sommerspil i år, men da hovedrolleindehaveren i stykket blev syg, så ringede Gert Møller Jensen til hende. Det fortæller hun, efter hun er skiftet til noget mere gråt tøj.

- Måske ændrer vi det igen efter i dag, siger hun.

Rundt om hende har skuespillerne fået store frisurer, og næsten alle har fået sminke med kraftige farver i ansigtet. Nu går det snart løs, og instruktøren mener, at både han og de mange amatører bag årets sommerspil har fået løst de mange udfordringer:

- Det har været lærerigt og fedt - og de gør det godt, siger han.

Sara Jeppesen er gang med Svend Erik Nielsens hår. Svend Erik Nielsen er fra området mellem Fåborg og Agerbæk, og i stykket spiller han en kalkun, der er skoleinspektør. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce