Annonce
Haderslev

Sig namasté til din bajer: Ølyoga er blevet et kæmpehit

Kan øl og yoga fungere sammen? På Kløften Festival så det ud til at bringe udøverne på sandet ved Beachscenen i zen-tilstand. Foto: Jacob Schultz
Deltagerne i årets ølyoga-sessions var enige om en ting: Man får et kærligt forhold til sin øl, når man fokuserer på den, mens man står i lotusstilling.

HADERSLEV: Anne Dorthe Schmidt havde ventet et helt år på at deltage i øl-yoga på årets Kløften Festival.

Disciplinen fik debut på sidste år Kløften Festival, men da nåede hun det ikke, og det havde hun ærgret sig over lige siden. Derfor var det topprioritet i år.

- Det var så sjovt og festligt, og det var faktisk svært at balancere med øllen. Jeg håber, jeg når en tur mere i morgen, lo Anne Dorthe.

Og ja, det er blevet en dundrende succes. en succes, der er kommet helt bag på yogainstruktør Tina Ahmt:

- Jeg blev meget overrasket over, hvor mange mennesker der dukkede op og deltog sidste år, og i år har vi udvidet til fire omgange.

En ung fyr, der havde prøvet øl-yoga et andet sted, forklarede sine venner, at man var i tæt kontakt med sin øl, når man skulle hæve den højt over hovedet, holde den ud fra kroppen og bare fokusere på den.

Hvis man fredag gik glip af øl-yoga, er der endnu en chance lørdag fra klokken 13 til 13.20 eller klokken 14.30 - 14.50.

Annonce
Øl-yoga fik debut ved sidste års Kløften. Instruktør Tina Ahmt er glad for at det er blevet sådan en succes. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce