Annonce
forside

Ønsker man overhovedet erhvervslivet det godt i Kolding?

Læserbrev: Byrådets endelige beslutning om at lukke ned for erhvervshavnen er et erhvervsmæssigt selvmål uden lige. Kolding begynder at ligne en virkelig dårlig business case.

Virksomhederne har lavet ambitiøse investeringer i havnen. Den politiske beslutning om at ignorere det forhold sender et helt forkert signal som by. For hvorfor skal man som virksomhed investere i Kolding fremover, når man ikke er sikret et stabilt erhvervsmiljø?

Også regionens landbrug ender meget vel med at kunne mærke følgerne, når forsyningerne af foder fra havnen til hele det sydlige Danmark kan ende med at blive fordyret.

Regeringen ønsker et Danmark i balance. Derfor kan jeg også godt støtte op om erhvervsorganisationerne, der ønsker, at de relevante fagministre kommer på banen for at kigge på, om så stor en beslutning bør træffes at et byråd alene.

Indtil videre er der vist ingen, der har lyst til at melde sig ind i kampen, kan jeg forstå. Det er ærligt talt noget ubegribeligt. For afviklingen af erhvervshavnen er da netop med til at skabe den ubalance, som regeringen ellers så gerne vil af med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

112

51 bilister blev blitzet på Grønningen

Annonce