Annonce
Kultur

Ønsket om at omskabe sig selv

Anders Rønnow Klarlund, Jacob Weinreich og Thomas Rydahl. Foto: Mikkel Østergaard/Politikens Forlag
Boganmeldelse: Rydahl & Kazinski: ”Mordet på en havfrue”.

Det er et råt København anno 1834, der folder sig ud for læseren af “Mordet på en havfrue”. I centrum for begivenhederne står - ja, hold fast - ingen mindre end H.C. Andersen. Han er på én gang anklaget og den, der - efter drabelige besværligheder - er med til at opklare, hvem der står bag de groteske uhyrligheder, vi er vidne til.

H.C. Andersen har opsøgt den barmfagre prostituerede Anna for at fastholde hendes former i et silhuetklip. En næsten alt for demonstrativ understregning af, at der bag Andersens kunstneriske aktivitet lå en seksuel kompensationsmekanisme. Men sådan tager det sig ud set gennem forfatternes psykologiske briller. Kort efter findes Anna myrdet, og som hendes tilsyneladende sidste kunde falder mistanken på Andersen, han arresteres, og det er kun takket være den indflydelsesrige Collin-familie, at han får tre dage på fri fod til at finde ud af, hvem morderen er.

Med Annas søster Molly bevæger Andersen sig nu ind i et byrum, hvor stanken fra allehånde organiske stoffer oser fælt, ja, i passager er det lige før, jeg som læser føler kvalmen. Godt gjort af forfattertrioen A.J. Kazinski (hvor bagmændene er Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich) og Thomas Rydahl. Men ikke kun det fysiske miljø er klamt, også det, der driver morderen, er oprivende.

Ud fra en opfattelse af, at det er overtro, medlidenhed og medfølelse, der forhindrer menneskelige fremskridt, vil morderen søge at realisere sine drømme. H.C. Andersen får hurtigt færten af, at han står over for en person, der som han selv er drevet af en længsel. Men hvor Andersen i sit kunstneriske virke bruger legitime midler for at omskabe sig fra den fattige dreng til den feterede forfatter, kaster morderen sig ud i det ekstreme.

De tre forfattere befinder sig godt i Andersens selskab, rundhåndet drysser de henvisninger til hans forskellige eventyr ud over siderne, ja, de mener ligefrem, at de begivenheder, han udsættes for, rummer kimen til eventyret om den lille havfrue. Sjovt nok, men for mig er det deres eminente evne til at få datidens København med store sociale skel, et dekadent kongehus og en videnskab, hvor man står på tærsklen mellem overtro og det erfaringsbaserede, der gør “Mordet på en havfrue” spændende og interessant. - Rydahl & Kazinski: ”Mordet på en havfrue”. 416 sider. 300 kroner. (Politikens Forlag) Udkom 6. september 5 af 6 stjerner

Annonce
Rydahl & Kazinski: ”Mordet på en havfrue”. Foto: Politikens Forlag
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce