Annonce
Danmark

Øresund-pendlere ærgrer sig over regeringens grænsekontrol

Tt News Agency/Reuters
Fra 12. november skal de mange pendlere, der rejser mellem Danmark og Sverige, igennem en grænsekontrol.

Regeringen vil indføre en midlertidig grænsekontrol mellem Danmark og Sverige, og det bliver mødt med ærgrelse af de pendlere, der til daglig rejser frem og tilbage over Øresund.

Det fortæller Ture Ertmann, der er talsperson for Pendlerklubben Kystbanen, som repræsenterer omkring 4000 pendlere mellem Danmark og Sverige.

- Vi synes, det er trist, men vi venter på at finde ud af, hvordan det skal ske i praksis, siger Ture Ertmann til det svenske nyhedsbureau TT.

Den midlertidige grænsekontrol ved den svenske grænse bliver iværksat 12. november og indføres foreløbigt for seks måneder.

Tiltaget er en del af regeringens sikkerhedspakke.

Ifølge regeringen bliver der tale om periodisk kontrol. Det vil sige, at der vil være kontrol ved færger, i tog og ved Øresundsbroen et par gange om ugen.

Kontrollen vil være rettet mod den organiserede kriminalitet.

I Pendlerklubben Kystbanen stilles der spørgsmålstegn ved, om kontrollen rent faktisk vil stoppe kriminaliteten.

- Problemet er, at selv hvis man er super kriminel, så har man kørekørt og pas. De kriminelle vil fortsætte med at krydse grænsen. De eneste, man rammer, er de daglige pendlere, siger Ture Ertmann til TT.

Ifølge Pendlerklubben Kystbanen har mange pendlere i de seneste år opsagt deres job på dansk eller svensk side og er stoppet med at pendle.

Det kan hænge sammen med indførslen af id-kontrol i togene fra Danmark til Sverige, som har medført pauser for togene og derved længere køretider for pendlerne.

- Det er for usikkert. Hvis man skal hente børnene i børnehaven, ved man ikke, om det tager en halv time ekstra, før man kommer hjem.

- Man ved heller ikke, om toget bliver indstillet. Den konstante usikkerhed hver dag er trættende, siger Ture Ertmann til TT.

Siden 2015 er der ikke lavet nogen officiel statistik over antallet af pendlere mellem Danmark og Sverige, oplyser Øresundsinstituttet, der er et dansk-svensk videncenter med fokus på Øresundsregionen.

Vurderingen hos videncentret er, at antallet af pendlere i dag ligger på stort set samme niveau som i 2015, hvor 15.182 personer pendlede over Øresund.

Antallet kunne dog have været højere, hvis det ikke havde været for de seneste års forskellige kontroller ved grænsen, mener Øresundsinstituttet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce