Annonce
Indland

Øresundsbroen bliver malet - arbejdet er færdigt i 2032

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Et omfattende maleprojekt på Øresundsbroen startede fredag og vil vare 13 år. Bilisterne bliver ikke påvirket.

Det første pennestrøg er fredag sat på Øresundsbroen, hvor der er taget hul på et omfattende malerprojekt, der vil vare helt ind i 2030'erne.

Foran ligger 13 års arbejde med at male en overflade på knap 300.000 kvadratmeter. Det svarer omtrent til 45 fodboldbaner.

Det er hele stålkonstruktionen på broen, der skal males, så broen er sikret mod vind og vejr i fremtiden.

Broen vil blive malet i forskellige etaper. I første omgang er det den sydlige side, dernæst den nordlige side og til sidst undersiden. Det sidste strøg ventes at blive taget i 2032.

Broen blev senest malet i forbindelse med byggeriet af broen, hvilket skete inde på land og inden for, og der blev malet med epoxymaling.

Denne gang er der valgt en vandbaseret maling, der er mere miljøvenlig.

- Vi har tillid til, at vi vælger en maling, der holder godt og længe, og som tager større hensyn til miljøet og det naturbeskyttede område, som vi maler i nærheden af, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør for Øresundsbroen, i en pressemeddelelse.

Det er virksomheden Muehlhan, der skal stå for malearbejdet, som vil ske fra specialbyggede platforme.

Platformen bliver flytbar, 30 meter bred og 14 meter høj. Den består af ti moduler, hvorfra malerne kan male cirka 20 meter af broen af gangen.

Virksomheden arbejder til dagligt med at vedligeholde blandt andet boreplatforme og vindmøller på havet og har dermed prøvet lignende opgaver før.

- Det er ikke så anderledes fra de projekter, vi har til dagligt, men det adskiller sig væsentligt fra almindeligt malerarbejde på land, siger administrerende direktør Jens Mørk.

- Vi hænger 20-30 meter oppe over havet, og ved siden af buldrer togene forbi med 180 kilometer i timen, og der er højspændingsleder klods op ad os. Det stiller en del krav til sikkerhed, siger han.

Fredagens første pennestrøg på broen er en tyvstart på malerarbejdet, der først går i gang i slutningen af marts eller starten af april, når vejret er varmere. Derefter vil der blive malet frem til september eller oktober.

Projektet vil ifølge Øresundsbroen ikke give gener for hverken bilister eller togrejsende.

Der kører omkring 7,5 millioner biler, busser, last- og varebiler og motorcykler over Øresundsbroen om året. Det svarer til mere end 20.000 køretøjer om dagen.

Øresundsbroen blev indviet i år 2000. Hele forbindelsen over sundet er 19 kilometer lang, mens selve broen er knap otte kilometer.

/ritzau/

Annonce
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Kolding For abonnenter

Venstre solo om at fastholde udskældt besparelse på ældre

Annonce