Annonce
Erhverv

Øresundsbroen skal males - det tager 13 år

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Det kræver 13 år og specialdesignet udstyr at male den otte kilometer lange bro mellem Danmark og Sverige.

300.000 kvadratmeter.

Det svarer til omkring 45 fodboldbaner og er overfladeomfanget, som venter malerne fra firmaet Muehlhan, når de til efteråret går i gang med at male Øresundsbroens zigzagformede stålkonstruktion.

Det bliver nemlig Muehlhan, der skal svinge penslen de første år, når den otte kilometer lange bro mellem Danmark og Sverige skal males.

Det skriver Øresundsbro Konsortiet i en pressemeddelelse.

Aftalen gælder for de første år af malerprojektet og har en værdi af maksimalt 160 millioner kroner.

Det er på ingen måde et weekendprojekt, der venter forude. Der er nemlig afsat hele 13 år til at male broen.

Malearbejdet af halvdelen af stålkonstruktionens sydside forventes at vare frem til 2021.

Det er første gang, at hele broen skal males, efter den er blevet samlet. Da stålkonstruktionen i sin tid blev malet blev det gjort indendørs på land.

Nu skal det ske ude på broen, hvor toge passerer med høje hastigheder, og der er jernbanekøreledninger med titusinder af volt. Hertil kommer vejr og vind for ikke at glemme de mange meter over havets overflade.

De udfordrende arbejdsvilkår har tvunget Øresundsbro Konsortiet til at tænke anderledes og fremstille specialdesignede malerplatforme. Det fortæller Bengt Hergart, der er anlægsdirektør ved Øresundsbro Konsortiet.

- Eftersom det er første gang, har vi intet udstyr. Derfor har vi fået designet specielt tilpasset udstyr.

- Det bliver en arbejdsplatform, som hænger på ydersiden af broen, siger han.

Den specialdesignede platform bliver flytbar, 30 meter bred og 14 meter høj. Den består af ti moduler, hvorfra malerne kan male cirka 20 meter af broen af gangen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce