Annonce
forside

Ørsted planlægger biogasanlæg baseret på "svine-medicin" i Esbjerg

Medicinalvirksomheden Leo Pharma skal være storleverandør til planer om biogasanlæg for Ørsted i Måde ved Esbjerg. Den primære biomasse vil komme fra Mucosa - et biprodukt fra produktion af blodfortyndende medicin, som fremstilles af svinetarme.

Esbjerg: Lige nu bygger energiselskabet Nature Energy og Sydvestjysk Biogas på livet løs på et af landets største biogasanlæg ved Korskroen, men inden 2020 kan endnu et biogasanlæg være på vej i den østlige del af Esbjerg.

Det fremgår af et ideoplæg, hvor Miljøstyrelsen lige nu er ude for at opfordre borgerne til at komme med ideer og forslag til udarbejdelse en såkaldt miljøkonsekvensvurdering.

Bag projektet står Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S i samarbejdet medicinalvirksomheden Leo Pharma, Din Forsyning og øvrige lokalindustrier samt landbrug. Biogasanlægget, som vurderes at koste i omegnen af 100 millioner kroner, tænkes placeret på adressen Mådevej 52, hvor det fælleskommunale forsyningsselskab, Din Forsyning, i forvejen driver Rensningsanlæg Øst med Leo Pharma som nabo.

- Ørsted ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et biogasanlæg i Måde ved Esbjerg. Projektet tager udgangspunkt i et bæredygtigt samarbejde med lokale industrier, hvor organiske restprodukter udnyttes til produktion af grøn energi. Produkter, som tidligere er blevet set som affald, udnyttes i biogasanlægget og skaber værdi i produktionen af biogas og biogødning, oplyser Lars Bruun Sørensen, Senior Manager i Ørsted med ansvar for projektet og fortsætter:

- Men det er vigtigt at understrege, at vi stadig er på et stadie, hvor vi undersøger mulighederne, hvilket netop indbefatter dialog med myndighederne. Men vi har endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt projektet skal realiseres.

Annonce

Sikkerhed

Idéoplægget skriver om sikkerhed, at "biogas består, ligesom naturgas, hovedsageligt af metan, men opbevares normalt ved langt lavere tryk. Biogas er brændbar, og spørgsmål til sikkerhed ved etablering af biogasanlæg, forekommer ofte. Ved design af biogasanlægget opdeles dette i zoner, der klassificeres efter brandrisiko. Senere i processen skal anlægget godkendes af Sikkerhedsstyrelsen."

Til naturgasnettet

Det skitserede biogasanlæg vil fuldt udbygget blandt andet omfatte modtagetanke, reaktortanke, varmeveksler, lager, gasrensning, opgraderingsanlæg, og med et ændret plangrundlag kan byggeri af tanke og tekniske anlæg få en maksimalhøjde på op til 30 meter.

Sammenlagt skal anlægget årligt kunne modtage cirka 300.000 ton biomasse, hvor den primære biomasse udgøres af lokale restprodukter fra industrier i form af Mucosa fra Leo Pharma. Mucosa er et biprodukt fra produktion af det blodfortyndende medicinpræparat Heparin, som fremstilles af et tyndt slimlag på indersiden af svinetarme.

Biogasanlæggets slutprodukt bliver bionaturgas, som efterfølgende kan føres til kunderne på naturgasnettet.

Øget trafik

Etablering af biogasanlægget vil medføre øget trafikbelastning omkring anlægget, når biomasse skal bringes til anlægget og hentes til udspredning hos landmænd. Det vurderes, at transporter ud og ind af biogasanlægget i gennemsnit vil være 29 biler om dagen året rundt.

Idéoplægget lægger også op til, at miljørapporten skal beskrive forhold som den visuelle påvirkning, sikkerhed, støj og lugt. Hvad angår støj vurderes det største bidrag at komme fra den øgede trafikbelastning, mens idéoplægget blandt andet skriver følgende om lugt:

"Lugt har tidligere været et væsentligt spørgsmål i forbindelse med biogasproduktion, men en målrettet indsats mod lugt i design og drift, samt udvikling af effektive filteranlæg har minimeret problemet."

Borgerne har indtil den 2. oktober til at komme med ideer og forslag til miljøkonsekvensrapporten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce