Annonce
Udland

Østat er i undtagelsestilstand efter flere dødsfald

Samoa Visitors Authority/Ritzau Scanpix
I slutningen af oktober erklærede Samoa mæslingeepidemi. Nu er østaten i undtagelsestilstand.

Østaten Samoa har i weekenden erklæret undtagelsestilstand efter flere dødsfald, som menes at skyldes et udbrud af mæslinger.

Alle skoler er lukkede og myndighederne bestræber sig på at stoppe alle større forsamlinger af mennesker.

I slutningen af oktober indløb de første meldinger om dødsfald som følge af mæslinger. Det fik regeringen til at erklære en mæslinge-epidemi.

Siden er mindst seks dødsfald blevet sat i forbindelse med udbruddet af mæslinger. Hovedparten er børn under to år, oplyste landets sundhedsministerium i den forgangne uge.

Ingen af børnene var vaccineret mod sygdommen. Regeringen har i weekenden varslet, at alle skal vaccineres, hvis de ikke allerede er det.

Cirka to tredjedele af befolkningen er vaccineret. Der bor cirka 200.000 personer i Samoa. Øgruppen ligger i Stillehavet cirka midtvejs mellem New Zealand og Hawaii.

- Som det går lige nu og med den lave grad af dækning (andel vaccinerede, red.) må vi forvente det værste, siger direktøren for Samoas sundhedsministerium, Leausa Take Naseri, ifølge Reuters.

New Zealands udenrigsminister, Winston Peters, lovede fredag at sende 3000 vacciner og 12 sygeplejersker til Samoa for at hjælpe med udbruddet.

- Mæslinger er meget smitsomme, og udbruddet har taget liv i Samoa. Det er i alles interesse at stoppe spredningen, siger han ifølge Reuters.

Øgruppen Tonga, der er omkring 900 kilometer fra Samoa, har også identificeret 251 tilfælde af mæslinger.

I Tonga er 90 procent af befolkningen dog vaccineret, og der er ikke rapporteret om dødsfald relateret til mæslinger.

Det samme gør sig gældende for Amerikansk Samoa, der er nabo til Samoa.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjyske politikere måtte vælge pragmatisme før principper

Det hører til sjældenhederne, at embedsmænd udtaler sig skarpt og uden omsvøb. Men det gjorde han, direktøren på rådhuset. ”Fuldstændigt utilstedeligt” kaldte Stig Werner Isaksen udvidelsen af Tinglev-virksomheden N.T. Tømrer og Snedkerforretning. Det utilstedelige består ifølge den kommunale direktør i, at en anden direktør, virksomhedsejeren, har udvidet sit firmas fysiske rammer uden at sørge for de nødvendige tilladelser først. Ulovligheder skal selvfølgelig ikke accepteres. ”Med lov skal man land bygge”, som det står skrevet på indgangen til Københavns Byret. Og indlysende er det, at politikernes beslutning om – imod forvaltningens anbefalinger – at godkende Tinglev-virksomhedens udvidelse har nogle åbenlyst indbyggede problematikker. FOR HVILKET SVAR giver man det næste firma, der bryder reglerne lige så klokkeklart, som N.T. Tømrer og Snedkerforretning har gjort? Og hvordan vil den virksomhed, den direktør reagere, hvis embedsmændene også til den tid siger nej, og politikerne modsat nu holder fast i afgørelsen? Forskelsbehandling er blot et af de ord, der falder lige for. Som Stig Werner Isaksen formulerer det: - Jeg kan sagtens forstå politikernes beslutning, men jeg kunne bare ikke anbefale den. DET STOD PÅ ingen måde skrevet i embedsmands-manualerne, at det var den løsning, der blev konklusionen. Politikerne har i denne sag valgt den pragmatiske tilgang: Det ser ikke kønt ud; der er dog noget meget vigtigere på spil: Eller som den socialdemokratiske gruppeformand og borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, konstaterede: - For os handler det om arbejdspladser. Venstres Philip Tietje, der er formand for vækstudvalget for land og by, er på linje. Også han kunne se arbejdspladser forsvinde, hvis politikerne havde fulgt embedsmændenes anbefalinger. SKÅRET IND TIL benet: Politikerne valgte pragmatisme før principper. Arbejdspladser før overholdelse af regler. Naturligvis er politikerne fuldt ud bevidste om dilemmaerne, og de har formentlig godkendt udvidelsen af Tinglev-virksomheden med billeder på nethinden af de problemer, godkendelsen kan skabe for dem senere. Ingen af dem kunne bare have holdt til de konsekvenser, en fastholdelse af den administrative afvisning måske havde resulteret i. ”POLITIKERNE SKYLD I, at virksomhed må fyre”, var en konklusion, der kunne være taget på de sociale medier. Det er selvfølgelig noget sludder, for virksomheden har ikke fulgt reglerne, men den slags kan være svær at forklare over for dem, der af den grund måtte sige farvel til deres arbejdsplads. Politikerne var nødt til at godkende virksomhedens udvidelse på bagkant. Vel vidende at en lignende sag kan dukke op i deres indbakke en anden gang. Og hvad gør de så? GOD SØNDAG

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce