x
Annonce
Haderslev

Østergade skal være mere grøn

Sådan sker skitsen for den kommende forgrønnelse af Østergadecentret ud. Meningen er, at to p-pladser bliver nedlagt og at der skabes rum til hygge og spil. Illustration: Haderslev Kommune
Forum Vojens og Haderslev Kommune er stærkt på vej til at realisere et projekt, der skal gøre Østergadecentret mere grøn - og invitere til ophold og hygge.

Vojens: Vojens er en grøn by, og i nær fremtid bliver den endnu grønnere. Den grå og lidt triste plads ved Østergadecentret i midtbyen får nemlig et grønt løft, der både skal invitere til ophold og leg.

Byrådets udvalg for plan og miljø har på sit seneste møde fået en orientering om projektet, som er et af de indsatsområder, som Forum Vojens har udpeget i den helhedsplan, der er lavet for stationsbyen. Området fremstår i dag goldt og med døende kirsebærtræer.

Men nu skal der skabes liv. Mod vejen skal der således etableres en lav hæk, der skærmer området for den kørende trafik, og mod p-pladsen etableres brudstykker med hæk, som også har en afskærmende effekt, samtidig med at der bliver åbent for gående trafik mellem p-pladsen og fortovet.

P-pladser nedlægges

I den østlige ende af anlægget skal der etableres et område til leg, hvor der opsættes to legeborde til stille aktiviteter som eksempelvis kryds og bolle samt fire på stribe. Desuden vil der blive opsat et energihåndtag, som er et redskab, hvor man med armkræfter kan producere strøm, som efterfølgende kan bruges til at oplade for eksempelvis en mobiltelefon. Desuden sættes der en spilsøjle op - en simpel og brugervenlig spilkonsol, beregnet til det offentlige rum, hvor der skal svares rigtig og hurtig på forskellige spørgsmål.
Midt på pladsen etableres der endeligt et lille intimt grønt område til ro og afslapning. Området afskærmes med en cirkelformet hæk, og der opsættes bænke og plantes stauder og løgvækster.
- Alt skulle være på plads til, at det kan gå i gang, siger formanden for Forum Vojens, Karl Posselt, der ser frem til, at Vojens bliver endnu grønnere.
- Projektet er med til at understrege, at Vojens er en grøn by, og nu begrønnes den endnu mere.
Der færdes ifølge ham mange mennesker på stedet:
- Og så er det også ifølge Karl Posselt en måde at lokke folk ud af bilerne på.
To parkeringspladser vil blive nedlagt for at realisere projektet, som samlet kommer til at koste 425.000 kroner.
Haderslev Kommune finansierer etableringen af træerne til en sum af 63.000 kroner, mens det øvrige anlæg finansieres med 400.000 kroner fra Forum Vojens. Det nye anlæg vil kunne fungere som en lille grøn oase i byen, hvor det er muligt at tage ophold, og hvor børnefamilier kan tilbringe tid sammen omkring rolige legeaktiviteter.
Ændring af anlægget vil bevirke øgede driftsudgifter på 8000 kroner årligt, som tages af nuværende driftsbudget.
P-pladset set mod Østergade. Foto: Lars Fahrendorff
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce