Annonce
Haderslev

Østeuropæisk tyvebande var i Haderslev flere gange

"Juveler Fahrendorff Haderslev" står der på nogle af tyvekosterne. Foto: Politiet
De professionelle indbrudstyve brugte blandt andet ofrenes pudebetræk til at slæbe rov for millioner af kroner væk. Kolding og Aabenraa havde også besøg af dem.

HADERSLEV: Omrejsende professionelle indbrudstyve fra Rumænien og Moldova har ifølge Fyns Politi flere gange været i Haderslev. Fem mænd fra banden har siden 9. marts siddet varetægtsfængslet, som mistænkte for adskillige hovedsageligt villaindbrud for flere millioner kroner begået på Fyn og store dele af Jylland.

Ud af de foreløbig 36 opklarede indbrud blev de fem begået i Haderslev. Det var den 18. februar på Rosenbakken og Tjørnebakken, den 20. og 26. februar på Tyrsvej og den 5. marts igen på Tjørnebakken.

Den sidstnævnte dag begik banden tilsyneladende også et indbrud i Aabenraa på Faverhus. Men også nabobyen mod nord har døjet med banden. I Kolding er de mistænkt for syv indbrud begået 16., 20. og 24. februar på henholdsvis Trapholtparken, Stranden - to indbrud - og Fjordvej. Sidstnævnte vej vendte de tilbage til 4. marts. Den 7. marts var der to indbrud på Skolevænget.

Annonce
"Til minde om din fader" står der på dette lommeur fra tyvebandens rov. Uret har også en sønderjysk forbindelse, for inderst står der "Den sønderjyske fond". Foto: Politiet

Tip fra ofrene

Under grundlovsforhøret blev banden ikke sigtet for alle indbruddene. Men tip fra ofrene har bragt antallet op. Der kom 50 henvendelser, da politiet den 15. maj offentliggjorde fotos af en stor mængde tyvekoster.

– Der er tale om en sag med meget store mængder tyvekoster. Vores efterforskere fandt umiddelbart frem til 29 gerningssteder, men derefter valgte vi at gå ud med billeder af et udvalg af de mange effekter, vi ikke kunne stedfæste. Og det gav pote. Syv forurettede kunne på billederne genkende deres ejendele, og dermed kan vi nu sigte de varetægtsfængslede i sagen for yderligere syv indbrud, forklarer vicepolitiinspektør Jesper Pedersen fra Fyns Politi

Fremgangsmåden ved indbruddene var tit den samme. For eksempel benyttede tyvene i flere tilfælde pudebetræk fra de ofrenes senge til at bære tyvekosterne væk i. Men politiet har stadig brug for hjælp til at opklare sagen. For banden havde flere tyvekoster, som politiet stadig mangler gerningssteder til.

– Der er stadig tyvekoster på de udsendte billeder, hvor vi mangler at få kontakt med de rette ejere.

Smykker pakket efter metalværdi

Sagen begyndte at rulle efter et konkret tip.

– Tippet førte politiet til to ejendomme på det vestlige Fyn, hvor de fem sigtede var i gang med at pakke omfattende mængder af tyvekoster; formentlig med henblik på at sælge dem i Rumænien. De mange smykker var nøje pakket i poser efter deres metalværdi, oplyser Jesper Pedersen.

Politiet skønner, der lå tyvekoster til en værdi på flere millioner kroner på stedet. Alene fra et enkelt af gerningsstederne var der tyvekoster for et større sekscifret beløb.

Tyvene opholdt sig alle lovligt i Danmark. To var ansat på en fynsk virksomhed udenfor bymæssig bebyggelse.

Enkelte indbrud blev begået i lejlighed og udhus/redskabskure. Banden har tilsyneladende opereret siden midten af februar.

De andre identificerede gerningssteder ligger i Vejle, Hedensted, Fredericia, Horsens, Aarhus og på den vestligste del af Fyn.

Endnu en æske fra "Juveler Fahrendorff Haderslev" blandt tyvekosterne. Foto: Politiet
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce