Annonce
Udland

Østeuropæiske lande kæmper mod svinepest

Nikolay Doychinov/Ritzau Scanpix

En række EU-lande har oplevet udbrud af svinepest. Særligt Rumænien og Bulgarien er ramte.

Bulgarien og Rumænien oplever store udfordringer med udbrud af afrikansk svinepest.

Hundredtusindvis af svin er blevet aflivet, og dermed er næsten 10 procent af de to EU-landes svineindustri ødelagt.

Derudover har Italien, Letland, Litauen, Polen, Serbien, Ukraine og for første gang også Serbien registreret udbryd af svinefeberen i år.

- Vi er bange, siger Mary-Eugenia Pana, der er leder af Rumæniens organisation for svinebønder.

- Vi ved, at det vil fortsætte et stykke tid. Ingen gør noget, og vi er et skridt bag sygdommen, tilføjer lederen.

Afrikansk svinepest er farlig for svin og vildsvin, men den er ikke farlig for mennesker.

Der findes endnu ikke nogen modgift eller vaccine. Den eneste kendte metode til at stoppe spredningen er at aflive de inficerede dyr og skærme dem.

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer tager udviklingen med ro.

- Det er ikke noget, der er så bekymrende endda.

- Men selvfølgelig er vi meget opmærksomme på, hvad der sker, og vi følger udviklingen nøje, i forhold til at det ikke spreder sig, siger Jens Munk Ebbesen, områdedirektør for fødevare- og veterinære forhold hos Landbrug & Fødevarer.

Rumænien er det land, der har oplevet absolut flest udbrud blandt landets svinebestande. Siden sygdommen brød ud i 2017, er flere end 1200 udbrud registreret, viser tal fra EU-Kommissionen.

- Vi burde i det mindste redde de største farme. Den nuværende situation er en katastrofe, siger Mary-Eugenia Pana.

Eksperter frygter, at sygdommen, der blev opdaget første gang i 2007 i Georgien og Rusland, spredes yderligere blandt svin og vildsvin.

Ifølge Nikolay Valkanov fra tænketanken InteliAgro har bulgarske myndigheder handlet for sent, da sygdommen kom fra Rumænien over Donau-floden i 2018.

- Nu begynder regeringen at tage nogle skridt i den rigtige retning, men selvfølgelig vil det ikke være muligt at stoppe sygdommen. Jeg forventer, at den vil være der i mange år, siger han.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce