Annonce
Sydjylland

Østeuropa lokker arbejdere hjem fra Danmark

Landbruget er den branche med højest andel udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Rafal, Lukas og Jan arbejder for AP Grønt i Slangerup, hvor tre ud af fire ansatte er fra Østeuropa. Foto: Bjarke Bo Olsen, Scanpix

Der er brug for hænder i østeuropæiske lande, der nu prøver at lokke borgere tilbage. Det bekymrer erhvervslivet, men det er for tidligt at slå alarm, siger AE.

Annonce

Kom hjem - der er brug for jer.

Sådan lyder opfordringen til de mange hundredtusinde østeuropæere, der er rejst til Danmark og andre lande i Vesteuropa for at arbejde.

Mange af dem forlod for fem og ti år siden lande med stor arbejdsløshed for at søge lykken og en højere løn i blandt andet Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Danmark.

Men nu begynder der også at være mangel på hænder i Østeuropa, og landene vil gerne lokke arbejdskraften hjem. Det fortæller flere ambassadører til Ugebrevet A4, eksempelvis Ginte Damusis fra Litauen.

- Litauere bliver opfordret til at komme hjem - ikke kun af regeringen, men også af det private erhvervsliv. Ligesom i Danmark kæmper virksomheder i Litauen med at få de kvalificerede medarbejdere, som de har brug for. Regeringen og erhvervslivet siger: Vi har brug for jer hjemme i Litauen, skriver Ginte Damusis ifølge A4.

Også Bulgariens og Rumæniens ambassadører i Danmark fortæller ugebrevet om tiltag, der skal trække udflyttede borgere hjem til deres fødelande.

Polens ambassadør, Henryka Moscicka-Dendys, rejser fra by til by for at overbevise polske tilflyttere om at vende tilbage, har Jyllands-Posten tidligere beskrevet.

Endnu har de ikke for alvor haft heldet med sig. Seneste tal viser, at der i 2018 kom flere arbejdere til Danmark fra såvel Polen, Rumænien og Bulgarien som Estland, Letland og Litauen.

I Danmark var godt ni pct. af alle beskæftigede fra udlandet i 2016.

Østeuropæere i Danmark

Der var knap 250.000 udenlandske arbejdere ansat i Danmark i januar 2018. Heraf var 75.661 fra de østeuropæiske lande i EU og yderligere godt 10.000 fra Bosnien, Rusland og Ukraine.

Polen leverede flest. 30.834 polakker var ansat i Danmark i januar i år. Det var 1431 flere end året før og mere end en fordobling på ti år.

Efter Polen følger Rumænien, Litauen og Bulgarien som de lande, der leverer flest arbejdere til Danmark.

I alt er antallet af østeuropæiske arbejdere mere end tredoblet siden 2008.

Godt tre fjerdedele af de østeuropæiske beskæftigede er ansat på fuld tid i Danmark.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Annonce

AE: For tidligt at slå alarm

Regeringen har dog sidste uge slået på tromme for, at det vil blive sværere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft i konkurrence med andre lande i både Øst- og Vesteuropa.

Arbejdsgiverne er samtidig bekymret for, at der kan mangle hænder i blandt andet landbruget, industrien og byggeriet, hvis østeuropæerne begynder at vælge Danmark fra. Men ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) er det for tidligt at slå alarm.

- De østeuropæiske arbejdere er et værdifuldt bidrag til dansk økonomi, men jeg frygter ikke nogen store konsekvenser. Der er stadig mange arbejdsløse at tage af - både omkring 18 millioner i EU og herhjemme, hvor opsvinget også mangler at komme nogle svage grupper til gode, siger cheføkonom Erik Bjørsted fra AE.

Han peger blandt andet på indvandrere og deres efterkommere, som så småt er på vej mod større beskæftigelse for tiden.

- Det kunne være fint, hvis der blev lidt rift om arbejdskraften, så der blev plads til de her grupper. Det er jo heller ikke forbudt for arbejdsgiverne at tilbyde bedre løn og vilkår, når tiderne er gode, siger Erik Bjørsted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Debat: Værdig tilbagetrækning

Coronavirus

Live: Over halvdelen af de corona-ramte kender ikke selv smittekilden

Danmark For abonnenter

Transport-mastodont sender advarsel til vognmænd: Hvis I frasælger pengetank, risikerer vi at lukke

Danmark

'Træls', 'tåbeligt' og 'det vil vi ikke tolerere': DF-bagland kritiserer degradering af Kofod og Kjærsgaard

Annonce