Annonce
Erhverv

Østjysk havn er klar med miljøvenlig strøm til skibe

Grenaa Havn/Free
Grenaa Havn er som landets første erhvervshavn klar med mobilt anlæg, der kan forsyne skibe med strøm.

Det er slut med skibe, der oser og forurener, mens de ligger i havnen i Grenaa.

Den østjyske erhvervshavn har fået landets første mobile landstrømanlæg, så skibe kan koble sig på elnettet, når de lægger til kaj.

- Vores kunder sparer dieselolien til generatorerne, og derudover sparer de tid, penge og mandskab til at servicere og vedligeholde dieselgeneratorerne, siger havnedirektør Henrik Carstensen.

- Samtidig er strømmen fra landstrømanlægget langt mere miljøvenlig end den strøm, som skibenes og boreriggenes egne dieselgeneratorer producerer, siger han.

Det er et velkendt problem, at skibe, der har generatorerne tændt, mens de ligger i havn, udleder skadelige partikler.

Forskere fra Aarhus Universitet har slået fast, at forureningen fra eksempelvis et krydstogtskib svarer til forureningen fra 5000 biler, når det gælder udledning af partikler.

Aarhus Havn, der anløbes af et stigende antal krydstogtskibe, undersøger for tiden mulighederne for at etablere et landstrømanlæg.

Københavns havn har den største trafik af krydstogtskibe blandt de danske havne.

Her besluttede kommunen og havneselskabet for nylig at investere i et landstrømanlæg.

Det skal stå klart ved Oceankaj i Nordhavn i 2021.

Det mobile anlæg ved havnen i Grenaa kan levere strøm i forskellige frekvenser og spændinger, så det er tilpasset det enkelte skibs behov.

Henrik Carstensen oplyser, at havnen har investeret i størrelsesordenen 5,5 millioner kroner i løsningen med landstrøm.

Løsningen henvender sig både til skibe og borerigge, der ligger i havnen i længere tid i forbindelse med vedligeholdelse.

- Det har været et krav fra flere af havnens kunder, at vi kan levere miljøvenlig strøm, som også kan give en prisbesparelse, forklarer han.

Havnedirektøren forventer, at overgangen til landstrøm vil kunne mærkes i form af en bedre luftkvalitet i området omkring havnen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce