Annonce
Udland

Østrigs regering vil være CO2-neutral senest i 2040

Hans Klaus Techt/Ritzau Scanpix
Om ti år skal al strøm komme fra vedvarende energi, og om 20 år skal Østrigs CO2-regnskab være i nul.

Østrigs nye koalitionsregering med det konservative ÖVP og De Grønne har fokus på klimabeskyttelse og skattelettelser.

Regeringen har som mål at være CO2-neutral inden 2040, fremgår det af en forkortet udgave af regeringsaftalen, som det tyske nyhedsbureau dpa har set.

I 2030 skal Østrigs strøm udelukkende komme fra vedvarende energi, fremgår det af aftalen.

Aftalen indeholder "det bedste fra begge verdener", siger den konservative partileder, Sebastian Kurz, og tilføjer ifølge Kronen Zeitung, at de to koalitionspartnere er "meget forskellige" partier.

Mens De Grønne har sat et tydeligt aftryk på klimapolitikken, får ÖVP blandt andet opfyldt sine ønsker om styrket grænsekontrol og tørklædeforbud gældende for piger under 14 år, skriver avisen.

Skatten for de lavest lønnede falder fra 25 procent til 20 procent, skriver dpa.

I den kommende regering, der endnu ikke er indsat, får de konservative ti ministre og De Grønne fire, oplyser de to partiers ledere på en pressekonference torsdag.

Kurz bliver igen kansler, og hans parti sætter sig blandt andet på indenrigs-, udenrigs- og finansministerposten.

De Grønne får miljøministeriet og derudover justits-, social- og kulturministeriet, skriver nyhedsbureauet AFP.

De Grønnes partileder, Werner Kogler, bliver vicekansler.

Det er første gang nogensinde, at Østrig får en konservativ-grøn regering.

De to partier har forhandlet i ugevis. Et af de punkter, de har været uenige om, er indvandringspolitikken.

På lørdag har De Grønne partikongres i Salzburg, hvor partiets delegerede skal godkende den regeringsaftale, der er forhandlet på plads med Kurz.

Hvis den grønne målsætning opfyldes, vil den kommende østrigske regering overhale EU's ambitioner om klimaneutralitet i 2050.

I Danmark har Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), planer om at gøre hovedstaden CO2-neutral fra 2025.

Regeringen vil begrænse Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030 og være CO2-neutral inden 2050.

Klimaneutral eller CO2-neutral betyder, at balancen mellem udledning af drivhusgasser går i nul med optagelsen af drivhusgasser.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];