Annonce
Esbjerg

Øvelokaler: Fra lukninger til udvidelse i Fynsgade

Der er udsigt til fire ekstra øvelokaler i Fynsgade 20, hvor indehaver Michael Svendsen har droppet planerne om lejligheder og værelser i en fløj. Arkivfoto Tim Kildeborg Jensen.
Manglen på øvelokaler i Esbjerg centrum er udtalt, men nu er der godt nyt til musikfolket.
Annonce

Esbjerg:  Bygningen i Fynsgade 20 i Esbjerg har i årevis været forbundet med rockmusik og musikermiljø.

Det er her, mange af byens bands har eller har haft øvelokaler og har kunnet mødes og udveksle erfaringer og hente inspiration fra hinanden.

I dag er der fem øvelokaler i brug i bygningen, og de er fuldt optagede og med lange ventelister.

Det er først og fremmest bands med rock n'roll på programmet, og det er musikere i alle aldre, lige fra teenagere til veteraner i 60'erne.

Det er MS Ejendomme Esbjerg APS, der ejer bygningen, og der har gennem længere tid været planer om at omdanne en fløj til lejligheder og værelser.

Det ville betyde lukning af fire øvelokaler, og det var blandt årsagerne til, at Esbjerg Kommune sammen med en lang række aktører fra musikkens verden for nylig holdt workshop og idémøde omkring manglen på øvelokaler i Esbjerg by.

Annonce

Godt nyt

Men nu er der godt nyt til de musikere, der mangler et sted at øve i Esbjerg midtby.

Michael Svendsen fra MS Ejendomme er nemlig kommet på andre tanker med hensyn til fremtiden for Fynsgade 20.

- Jeg havde arkitekttegninger til værelser og lejligheder, men vi har valgt ikke at gå videre med planerne og i stedet bibeholde musikermiljøet på stedet, siger Michael Svendsen.


Jeg havde arkitekttegninger til værelser og lejligheder, men vi har valgt ikke at gå videre med planerne og i stedet bibeholde musikermiljøet på stedet.

Michael Svendsen


Der er ti øvelokaler i bygningen, men et er blevet nedlagt på grund af en manglende flugtdør.

- Det vil sige, at der fremover bliver ni øvelokaler. Udover de fem, som i dag er i brug, er vi ved at sætte fire andre i stand. To af dem er allerede klar fra 1. juli, og de to sidste følger kort tid efter, så nu er vi faktisk i stand til at byde velkommen til nye bands, siger Michael Svendsen.

Han oplyser, at han blandt andet har taget til kontakt til Sebastien Wolff (booker på Tobakken, red.) for at få formidlet den gode nyhed til musikfolket i Esbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Thomas Mogensen farede vild på landevejen og mistede noget af sig selv

Annonce