Annonce
forside

(ingen overskrift)

Dødsfald

Erik Frederiksen Thalund , der har udført et meget stort arbejde for FDF i Esbjerg, er død, 84 år gammel.

I over 20 år var Erik Thalund fast ankermand i den dejlige hytte, som FDF Esbjerg 2. kreds har i Sadderup. Hytten hedder "Børgelund", og her var Erik hytteudlejer og frivillig på onsdagsholdet, hvor arbejdet foregik i en god, positiv og konstruktiv ånd. Erik havde altid et smil på, når der skulle tages fat på arbejdet i Sadderup. I nogle år var Erik også kasserer for 2. kreds, ligesom han sad i menighedsrådet ved Treenighedskirken i kirkens første år.

Musik og sang betød også meget for Erik Thalund. For en del år siden sammensatte han en lille intern FDF sangbog til brug, når de gamle "drenge" mødtes i Børgelund.

Der er nu to af de faste pladser på onsdagsholdet, der er tomme, idet Niels Christian Bredmose Simonsen døde den 7. januar i en alder af 68 år. Erik Thalund boede i Kirkegade 195 og efterlader sig hustruen Anna Marie , børnene Hanne , Lisbeth og Jens samt børnebørn og oldebørn. I sit civile liv drev Erik Thalund først en trikotageforretning fra hjemmeadressen i Kirkegade, hvorefter han blev forsikringsmand, da butikken lukkede. Erik Thalund bisættes fra Treenighedskirken lørdag den 28. januar kl. 12.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Labrador på udflugt: Hvem savner Elvis

Annonce