Annonce
Læserbrev

0 kr. til diskoteksejer

Læserbrev: Jeg kan godt forstå, at diskoteksejeren på Seven går og drømmer om en erstatning fra Aabenraa Kommune på 1,6 millioner, men det kan han glemme alt om.

Jeg sidder ganske vist ikke i byrådet, men da det i givet fald ikke er byrådet, men skatteborgerne i Aabenraa Kommune, som skal betale erstatningen, er jeg sikker på, at afgørelsen vil ske på grundlag af almindelige forretningsmæssige retningslinjer, og herefter opgøres en virksomheds værdi på grundlag af de sidste tre til fem års driftsregnskaber.

Af de offentlige regnskaber, diskoteksejeren har indsendt til myndighederne, fremgår, at der har været underskud hvert år, og at selskabet ved udgangen af sidste regnskabsår 2018 yderligere havde en betydelig negativ egenkapital. Diskoteket har således ikke nogen forretningsmæssig værdi.

Ved en eventuel senere retssag vil Aabenraa Kommunes advokat formentlig yderligere pointere, at ved at lukke diskoteket har kommunen sparet diskoteksejeren for yderligere tab.

Aabenraa er næppe stor nok til drift af to diskoteker, og set fra min stol er det bedre med et veldrevet diskotek, som så forhåbentlig vil kunne få en fornuftig driftsøkonomi.

Hvis man ser på storbyerne, er det nu vinbarer og cocktailbarer, som er IN blandt de unge, så måske er det blot nye tider – også i Aabenraa!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce