Annonce
Varde

1,1 milliard kroner skal sikre Vestkysten

Det er blandt andet omkring Blåvand Fyr, der nu er ekstra penge til kystsikring. Arkivfoto

Fra 2020 ruller der næsten dobbelt så mange penge end hidtil ud til kystbeskyttelse af den jyske Vestkyst, som er Danmarks mest udsatte kyststrækning. Regeringen og Dansk Folkeparti afsat 1,1 mia. kroner på finansloven for 2019 til formålet

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om at fordoble beløbet til kystbeskyttelse af de mest udsatte kyststrækninger i Danmark. Derfor afsættes der i alt 1,1 mia. kroner til kystbeskyttelse fra 2019 og fem år frem. Kystmilliarden skal sikre de mest udsatte dele af Danmarks kyster. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

- I dag nedbryder havet hvert år flere meter af den centrale del af den jyske Vestkyst. Der er behov for denne store investering for at beskytte folks huse og hjem bag klitterne mod oversvømmelser. Med kystmilliarden kan borgerne føle sig trygge i lang tid fremover, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen i pressemeddelelsen.

De ekstra penge er afsat til de fire strækninger Lodbjerg-Nymindegab, Blåvand, Lønstrup og Skagen, hvor staten siden 1983 har kystbeskyttet i samarbejde med kommunerne i såkaldte fællesaftaler.

Annonce

Kystsikring

o Staten har siden 1983 ydet økonomisk bistand i form af fællesaftalerne til kystbeskyttelsen på strækningen mellem Lodbjerg og Nymindegab på den jyske Vestkyst. Inden da gav staten større statsbidrag bl.a. til bygningen af de ca. 80 høfder på strækningen. o Staten har historisk bidraget, da strækningen er Danmarks mest udsatte erosionskyst. Sker der klitgennembrud på strækningen, er der risiko for omfattende oversvømmelser af huse, infrastruktur og landområder bag klitten. Strækningen er dermed dobbelt udsat, da der både er tale om erosion og oversvømmelsesrisiko. o Fællesaftalerne beskytter ca. 10.000 ejendomme med en ejendomsværdi på ca. 11 mia. kr. på de udsatte kyststrækninger. Kystbeskyttelsen på strækningen skal beskytte kysten, så den kan modstå en 100-års hændelse. Ved Thyborøn en 1000-års hændelse. Det er vejrhændelser, der i gennemsnit statistisk set forekommer hvert 100. eller hvert 1000. år. o Kystanalysen fra 2016 viser, at de statslige midler bliver anvendt, hvor kysten er mest udsat, og behovet for kystbeskyttelse er størst.

Flere end 10.000 huse beskyttes

Alene på strækningen mellem Lodbjerg og Nymindegab på Vestkysten vurderes det, at der er huse for 11 mia. kroner bagved klitterne. Hvis havet bryder igennem klitten og oversvømmer landet bagved, er flere end titusinde huse i fare for at blive oversvømmet.

- Jeg er optaget af, at alle danskere, der bor nær havet, skal føle sig trygge. I Dansk Folkeparti er det et skridt i den rigtige retning, at der sættes flere midler af til kystbeskyttelse ved de mest udsatte kyster, siger miljøordfører for Dansk Folkeparti Pia Adelsteen.

Efter indgåelsen af finansloven for 2019, skal fællesaftalerne forhandles med kommunerne. De nye aftaler træder i kraft fra 2020. De nuværende fællesaftaler forlænges i 2019.

De berørte kyster

Den længste af de fire strækninger er den 110 kilometer lange strækning mellem Lodbjerg og Nymindegab, som kystbeskyttes af staten sammen med Thisted, Lemvig, Holstebro og Ringkøbing-Skjern Kommuner. De øvrige tre fællesaftaler udgør 5.600 meter ved Blåvand i Varde Kommune, 1.100 meter ved Lønstrup i Hjørring Kommune og 4.600 meter ved Skagen i Frederikshavn Kommune.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Annonce