Annonce
Esbjerg Energy

1-4 hjemme mod Herlev efter en gyselig præstation: Esbjerg Energy ramte bunden

Mathias Seldrup fik ikke meget hjælp af sit forsvar, da Esbjerg Energy mistede grebet om kampen allerede i de første 10 minutter. Foto: André Thorup
En gyselig indledning på kampen blev afgørende mod et snu og effektivt Herlev-hold. Reducering gav kortvarigt håb, og måske er der også håb inden kampen mod Herning på fredag, hvis mønsteret fra de seneste kampe holder.

Og så kom Esbjerg Energy ellers ned på isen igen.

Den kortvarige flyvetur efter 6-1 over Frederikshavn søndag blev afløst af en gedigen mavelanding med 1-4 hjemme mod Herlev efter den uden sammenligning dårligste præstation på egen is i denne sæson.

Det var uden gnist, konsekvens og klasse – det var ganske enkelt elendigt.

Annonce

Kampen i tal

Esbjerg Energy-Herlev 1-4 (0-2, 0-1, 1-1)

0-1 Joonas Riekkinen (4.50), 0-2 Acke Ringström (8.19), 0-3 Alexander Lindquist Hansen (33.52), 1-3 Valdemar Ahlberg ass. Travis Brown (47.33 fire mod fire). 1-4 Brett Thompson (59.54 fire mod fem)

Udvisninger

Esbjerg Energy 5x2, Herlev 7x2

Tilskuere

1112

Spillerne var advaret

Så vil de i Herlev naturligvis mene, at de havde en væsentlig andel i, at modstanderen kom til at se så dårlig ud, men kigger man på de to holds potentiale og generelle niveau, skal man kunne forlange mere af Esbjerg Energy. Langt langt mere.

Og det var jo ikke, fordi spillerne ikke var advaret af træner Mark Pederson, der havde sendt sit hold på isen med disse visdomsord som mental bagage:

- Vi skal levere fra start til slut mod Herlev, hvis vi skal have tre point med fra denne kamp. Og som altid have fokus på at gøre de rigtige ting og træffe de rette valg. Gør vi ikke det, vil modstanderne straks tage muligheden og straffe os. Det rette fokus er vigtigt, ikke mindst efter en vigtig sejr, som den mod Frederikshavn.

Og hvad skete der?

Efter godt otte minutter førte Herlev 2-0. Og igen – kredit til modstanderen for aggressivt og effektivt angrebsspil, men hjemmeholdets defensiv var altså både gæstfri og elendig på en og samme gang. Valdemar Ahlberg og Andreas Grundtvig var de nemme skurke at udpege, fordi de var direkte implicerede i de to mål, men det var hele holdet, der stod og gloede ishockey, mens Herlev bare lignede et hold, der ville det hele lidt mere.

Profiler var savnet

Den søvnige start forfulgte Esbjerg Energy i resten af kampen. Savnet af Matthew Pistillis spillemæssige klasse og Sune Hjulmands vinderinstinkt – begge sad ude med mindre skader – var mærkbart på et hjemmehold, der til tider fortsat leverede elendigt spil i egen zone, og som aldrig formåede at blive rigtig farlig i puckbesiddelse.

Okay, så er der i den slags kampe også noget med, at man lige skal have lidt medvind, og pucken skal falde på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, men overordnet set var den gal hele vejen igennem. Ikke overraskende, at Esbjerg Energy ikke fik noget ud af initiativet i anden periode, og lige så lidt overraskende var det, at Herlev også fik bragt sig på 3-0 i de midterste 20 minutter.

Miraklet var aldrig tæt på

Det mirakel, værterne skulle bruge for at slippe ud af den suppedas, var aldrig i nærheden i en tredje periode, hvor indsatsen og præstationen trods alt var en smule opløftende. Og man kan ikke udelukke, at det kunne være blevet spændende, hvis Esbjerg Energy havde haft lidt medvind i de gode minutter lige efter Valdemar Ahlbergs reducering. Og havde Niklas Andersen kronet en formidabel solotur med en scoring til 2-3 med fem minutter igen, kunne der måske også være sket noget sjovt.

Det gjorde der ikke.

I stedet var det meget betegnende Brett Thompson, der med en blød baghånd scorede kampens sidste mål i et tomt net med seks sekunder tilbage.

Esbjerg Energy mistede tre værdifulde point i kampen om en plads i Final4 og formentlig også en del af den gode karma, der blev skrabet sammen mod Frederikshavn. Men man kan selvfølgelig også vende den rundt og konstatere, at hvis holdet virkelig har tænkt sig kun at spille godt hver anden gang, er der masser af grund til at glæde sig til kampen i Herning på fredag.

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Varde

Inge er stolt af sit kvarter: Købstadens sekundære butiksgade er en upåagtet succes

Annonce