Annonce
Billund

1. plads: Filskovs købmand vandt 10.000 kroner med over 32.000 trylledejsfigurer

Det er i høj grad en sejr for sammenholdet i Filskov, der ligger bag dette års triumf for Min Købmand, der formåede at samle 32.173 tryleldejsfigurer ind til butikken. Dermed vandt købmand Peter Junge 10.000 kroner, som går til Filskov Friplejehjem. Her er en lokal borger i gang med at hænge sit bidrag af trylledejsfigurer op i loftet i butikken. Foto: Jim Hoff
Købmand Peter Junge fra Min Købmand i Filskov har igen i år har vundet 10.000 kroner i Min Købmands landsdækkende konkurrence om at lave flest trylledejsfigurer

Filskov: 32.173 borgerproducerede trylledejsfigurer pryder i denne søde juletid købmandsbutikken i Filskov - og det i en by med bare 660 indbyggere.

Det betyder, at Min Købmand i Filskov kan sende en check på 10.000 kroner til Filskov Friplejehjems aktivitetskasse.

Købmandsbutikken har nemlig deltaget i Min Købmands landsdækkende konkurrence om at samle flest trylledejsfigurer ind. Top fire butikker på landsplan ville alle vinde 10.000 kroner til et selvvalgt velgørende formål.

Mandag i denne uge indleverede butikkerne deres trylledejsresultater, og de godt og vel 32.000 figurer katapulterede Filskov-butikken ind i top 4 ud af 160 deltagende butikker - og dermed var de 10.000 kroner hjemme. 2. pladsen, Min Købmand i Ravnkilde, havde indsamlet tæt på 29.000.

Annonce

Hvid løgn

Kun få dage før konkurrencen sluttede, forlød det ellers fra købmanden, at han "kun" havde modtaget 10.000 figurer. I dag indrømmer han, at det var en lille hvid løgn.

- Mine kolleger måtte ikke vide, hvor stort tallet reelt var. Så kunne det jo være, de indledte en slutspurt, og vi vil altså bare vinde de her 10.000 kroner til friplejehjemmet, siger købmanden.

Efterhånden er man i Filskov dog ved at vænne sig til at den lokale købmand via flot lokal opbakning topper de interne konkurrencelister hos Min Købmandskæden.

Således hentede Peter Junge og Filskov sidste år en eminent 2. plads i en lignende konkurrence, der bare gik ud på at lave juleguirlander, og dermed vandt man 10.000 gode kroner til friskolens nye legeplads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce