Annonce
Danmark

10 år efter Utøya-massakren: Gammelt had på nye flasker

- Det gør mig lidt nervøs, når jeg ser demonstranter i militæruniformer, for hvor tæt er vi så på, at nogen griber til vold, når der samtidig snakkes om borgerkrig, oprør og nationens forsvar, spørger Carsten Bagge Laustsen, der forsker i terror og politiske ideologier. Arkivfoto: Martin Lehmann
10 år efter Anders Breiviks terrorangreb i Norge har højreekstremismen i slipstrømmen af de seneste års kriser fået vind i sejlene. Også blandt soldater og politifolk, som sager fra Tyskland, Belgien, Storbritannien - og nu også herhjemme - viser.

Sagen minder mest af alt om en spændingsroman, man kan have med sig på stranden, men når det gælder en gruppe soldater fra den tyske specialstyrke KSK, overgår virkeligheden fantasien.

Det afslørede en kvindelig prostitueret, som i 2017 blev fløjet til en skydebane i nærheden af Stuttgart, hvor hun var hovedpræmien for soldaterne, der konkurrerede i en række discipliner. Kvinden fortalte til den tyske tv-station ARD, hvordan de samledes om et bål og heilede, mens musik med højreekstremt indhold bragede ud af en højtaler, og en af soldaterne betroede hende, at han altid holdt sin drink i venstre hånd, så han til enhver tid var klar til at hylde Hitler.

Beretningen rystede det tyske samfund, og det blev kun værre, da efterretningstjenesten fandt frem til et netværk af 50 højreradikale KSK-soldater, hvoraf en endda havde gravet et lager af skydevåben og sprængstoffer ned i sin have. Resultatet blev, at Andet Kompagni i KSK blev opløst, og en større undersøgelse blev iværksat. Den viste sidste år, at omkring 1400 ansatte i militæret og politiet er under mistanke for at sympatisere med den yderste højrefløj.

Annonce

Mistanken blev bekræftet for et par uger siden, da delstaten Hessen opløste politiets specialstyrke SEK og sendte 32 betjente hjem, fordi de har hyldet Hitler og nazismen og truet asylansøgere i en lukket chatgruppe på nettet. Lignende sager har vakt opsigt og frygt i en stribe andre europæiske lande som Belgien, Frankrig, Italien og Storbritannien, men så vidt vides, har hverken soldater eller politifolk endnu sat handling bag deres ord.

Det samme kan man ikke sige om andre dele af det højreekstremistiske miljø.

Muslimer og jøder

Først på sommeren påkørte en 20-årig bilist iført skudsikker vest en muslimsk familie i nærheden af Toronto og dræbte fire. Dermed indskrev han sig i rækken af racistiske terrorangreb, som verden har været vidne til med jævne mellemrum gennem de senere år, hvor moskéer og synagoger har været udsat for masseskyderier i eksempelvis New Zealand, USA og Tyskland.

Selv om Osama bin Laden og angrebet på USA 11. september 2001 stadig står lysende klart i de flestes erindringer, har de amerikanske efterretningstjenester allerede for år tilbage udråbt højreekstremistisk terror som en større trussel end den islamistiske. I Norge vurderer Politiets Sikkerhetstjeneste, at et højreradikalt angreb er lige så sandsynligt som et islamistisk. Og herhjemme har Center for Terroranalyse under PET hævet trusselsniveauet for terror begået af højreekstremister fra “begrænset” til “generelt”.

”Det betyder i forhold til PET’s definitioner, at der er en generel trussel. Der er kapacitet og/eller hensigt og mulig planlægning,” som det hedder i vurderingen fra marts i år.

Annonce

Den helt store opvågnen

Carsten Bagge Laustsen, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og blandt andet forsker i terror og politiske ideologier, forstår godt, at efterretningstjenesterne reagerer.

- Vi har set en stigende tendens til radikalisering og en vilje til at bruge vold i det højreekstremistiske miljø i Europa, siger han.

Det er et fænomen, man har kendt i USA helt tilbage fra Ku Klux Klans terrorbomber og brandattentater mod sorte over angrebet i Oklahoma City i 1995, hvor gerningsmanden havde et indædt had til den føderale regering, til talrige masseskyderier de senere år mod etniske og seksuelle minoriteter.

- Vi troede ikke, den slags kunne ske i Europa, hvor vores erfaringer med nynazistiske grupper først og fremmest handlede om propaganda og skændede gravpladser, men der blev Breivik den helt store opvågnen til den højreradikale trussel, forklarer Carsten Bagge Laustsen.

Denne sommer er det 10 år siden, at den norske højreekstremist skød og dræbte 69 unge mennesker fra Arbejderpartiets ungdomsafdeling på en sommerlejr på øen Utøya. Forinden havde han bragt en kunstgødningsbombe til sprængning midt i Oslo, hvilket kostede otte liv. Ifølge terroristen selv var drabene “nødvendige”, fordi muslimerne havde indledt en “demografisk krig” mod de kristne i Norge - en krig, hvor Arbejderpartiet ifølge Breivik stod på muslimernes side.

Denne sommer er det 10 år siden, at den norske højreekstremist Anders Behring Breivik skød og dræbte 69 unge mennesker fra Arbejderpartiets ungdomsafdeling på en sommerlejr på øen Utøya. Foto: Lise Aaserud/NTB/Ritzau Scanpix

Netop muslimer spiller - ligesom jøder altid har gjort det - en vigtig rolle for højreekstremisterne. I miljøet tales der igen og igen om “Den Store Udskiftning”, en konspirationsteori, som går ud på, at eliterne i Europa gennem øget indvandring, åbne grænser og det multikulturelle samfund er i færd med at skifte de hvide europæere ud med sorte og brune muslimer fra Mellemøsten og Afrika. Ofte består denne elite af jøder, der i hemmelighed trækker i trådene for at udrydde den hvide race.

Annonce

Fællesskab og fjendebilleder

- Det er gammelt had på nye flasker, hvor hadet mod jøder efter 11. september 2001 er blevet kombineret med had mod muslimer, forklarer Cathrine Moe Thorleifsson, som er forsker ved Center for Research on Extremism ved universitetet i Oslo.

Hun peger på, at konspirationsteorier og ekstremisme trives bedst i kriser, og med finanskrisen, flygtningekrisen og pandemien har der det seneste årti været optimale betingelser for radikalisering. Kriserne og globaliseringen har været med til at få en del af befolkningen til at føle sig som isolerede tabere, og det får nogle til at lede efter nye fællesskaber og stærke fjendebilleder, der kan forklare, hvorfor de føler sig marginaliseret. Et sådant fællesskab kan findes i højreekstreme grupper, som ikke alene kan bekræfte de frustrationer, man måtte have, men også forklare, hvorfor verden hænger sådan sammen.

- Man får bekræftet sit verdenssyn om, at den hvide race - især hvide mænd - er truet, og at man derfor har mulighed for som Breivik at påtage sig en heroisk rolle for at forsvare racen og nationen, tilføjer Cathrine Moe Thorleifsson.


I Norge vurderer Politiets Sikkerhetstjeneste, at et højreradikalt angreb er lige så sandsynligt som et islamistisk. Og herhjemme har Center for Terroranalyse under PET hævet trusselsniveauet for terror begået af højreekstremister fra “begrænset” til “generelt”.

Fra artiklen


Hun bakkes op af Carsten Bagge Laustsen, der mener, at to andre fænomener er med til at forstærke tendensen. Den ene er teknologien. Internettet har gjort det muligt at mødes med ligesindede i det meste af verden, uden at man behøver at tilslutte sig en organisation i den virkelige verden. Den anden er den almindelige politiske debat, som har har rykket sig en del siden årtusindskiftet.

- Det er ikke ualmindeligt blandt islamkritikere at tale om belejring og borgerkrig, siger han.

Annonce

Statskritisk bevægelse

Flere nationalkonservative debattører taler om befolkningsudskiftningen som et faktum, og i 2019 bragte Rasmus Paludan fra Stram Kurs emnet ind i valgkampen. Dertil kommer ifølge Carsten Bagge Laustsen, at debatten om islam ofte udpeger muslimer som et problem for Danmark og den danske kultur.

En undersøgelse viste sidste år, at omkring 1400 ansatte i det tyske militær og politi er under mistanke for at sympatisere med den yderste højrefløj. Mistanken blev bekræftet for et par uger siden, da delstaten Hessen opløste politiets specialstyrke SEK og sendte 32 betjente hjem, fordi de har hyldet Hitler og nazismen. Arkivfoto: Christian Mang

- På de sociale medier kan man fylde sit feed med meget radikale udsagn uden at blive modsagt, og det giver radikaliseringen bedre kår - uanset om man er islamist eller højreekstremist, tilføjer han, men understreger, at det langtfra er alle med yderligtgående holdninger, der griber til vold.

- Men det har en betydning, at ens synspunkter deles af ligesindede, og at man føler, at disse holdninger i samfundet er legitime.

Det gælder også en ny form for højreradikal tankegang, som vi hidtil ikke har set så meget til i Europa, men som pandemien har bragt med sig fra USA. I visse dele af den amerikanske befolkning er mistilliden til staten så stærk, at man ligefrem ser de føderale myndigheder som sin fjende. De såkaldte preppers, der med våbentræning og fødevarelagre forbereder sig på en kamp mod regeringen i Washington, har haft gode kår i modstanden mod coronarestriktioner, og det har grupper i Europa ladet sig inspirere af.

- Der er under pandemien opstået en stærkt statskritisk bevægelse, som mener, at vi lever i et diktatur, og at man må gøre oprør. Her finder man også mennesker, der er parate til at gribe til vold - i hvert fald mod politiet, siger Carsten Bagge Laustsen.

Annonce

- Det gør mig lidt nervøs ...

Måden, radikaliseringen foregår på, minder til forveksling om den, man ser i islamistiske miljøer, men hvor en del af dem, der begår terror i Allahs navn, på den ene eller anden måde er tilknyttet eller inspireret af stærke organisationer som al-Qaeda, IS eller Taliban, har der hidtil været tale om såkaldte “ensomme ulve”, når højreekstremister har grebet til våben. Men det kan være under forandring.

- Det gør mig lidt nervøs, når jeg ser demonstranter i militæruniformer, for hvor tæt er vi så på, at nogen griber til vold, når der samtidig snakkes om borgerkrig, oprør og nationens forsvar, spørger Carsten Bagge Laustsen.

Og forleden kom så nyheden om, at en dansk frømand i reserven er blevet fyret for at forsøge at hverve militærfolk til et netværk med det mål at gennemføre en voldelig revolution i Danmark. Den pågældende havde deltaget i flere Men in Black-demonstrationer, hvor han var iført uniform. Selv betegner han anklagerne som fabrikerede.

Den tyske forfatter og dokumentarfilmsskaber Dirk Laabs vurderer, at højreekstremismen er blevet mere organiseret på tværs af de europæiske grænser. Han nævner tilfældene fra tysk militær og politi, der minder om en ny sag fra Italien, hvor politiet for nylig anholdt 12 nynazister med planer om et angreb på en Nato-base med det mål at ramme den jødiske magtelite, som ifølge de anholdte styrer verden.

- Politikere og myndigheder har i mange år talt om problemet, som noget der er båret af enkelttilfælde, men det er en måde at undertrykke et stort og voksende problem, som man ikke har haft lyst til at undersøge og erkende, siger han til Berlingske.

Både Cathrine Moe Thorleifsson og Carsten Bagge Laustsen understreger, at terrorangreb - uanset hvem der står bag - i Europa er uhyre sjældne, og at efterretningstjenesterne og de sociale myndigheder arbejder hårdt på at forstå, forebygge og forhindre radikalisering og vold. Men det kan være svært, når det gælder “ensomme ulve”, der nemmere kan gå under radaren.

- Inden Breivik kunne ingen forestille sig et angreb som hans i Europa. Der er tale om meget usandsynlige hændelser, men når de sker, sker de, siger Carsten Bagge Lausten.

Myten om “Den Store Udskiftning” i fem punkter

  1. “Den Store Udskiftning” er en konspirationsteori, der især trives på den yderste højrefløj. Den går ud på, at en elite - ofte jøder - ved hjælp af indvandring, åbne grænser og det multikulturelle samfund ønsker at erstatte europæere med (især muslimske) arabere og afrikanere.
  2. I 2019 bragte Rasmus Paludan fra Stram Kurs konspirationsteorien ind i valgkampen, da han sagde, at etniske danskere i 2040 vil nærme sig det punkt, hvor de bliver et mindretal i Danmark.
  3. Sociolog Brian Arly Jacobsen har for DR-programmet “Detektor” med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik afvist, at en udskiftning kan lade sig gøre med den indvandring, der sker til Danmark. Skal muslimer udgøre et flertal i Danmark i 2040, skal der komme 200.000 til Danmark om året.
  4. Da migrantkrisen i 2015 var på sit højeste, kom 21.316 asylansøgere til Danmark. 10.849 fik tildelt asyl. I 2020 var antallet faldet til henholdsvis 1547 og cirka 600.
  5. Flygtninge og familiesammenførte, som hovedsageligt kommer fra Mellemøsten og Afrika, udgjorde i 2019 3,5 procent af indvandringen til Danmark. Langt størstedelen kom fra EU for at arbejde eller studere.
Annonce
Annonce
Kolding

Camilla fortæller åbent om sin fødselsdepression: - Efter fire ufrivillige aborter føler jeg ikke, at jeg kan tillade mig at være ked af det

Tønder For abonnenter

Ny plan om nærhospitaler bringer ikke meget nyt til Tønder: Ændringen er mest af alt et navneskift, mener regionsrådspolitiker

Tønder For abonnenter

Bademester er sat i spidsen for stort idrætscenter efter uro: Hun ønsker ro for medarbejderne

Kolding

Skole inviterede forældre til flere end 1000 elever til møde - kun én mødte op

Aabenraa

Derfor er Brundlund Slot hegnet ind og fyldt med aktivitet: Stor lysfestival åbner snart

Aabenraa For abonnenter

Padborg Park efter dødsulykke: - Vi er alle meget berørte

Danmark

Onsdagens coronatal: 1871 nye smittede det seneste døgn

Navne

Ole-Kenneth forhandler i COP26-maskinrummet: - De værste klimascenarier er som en katastrofefilm

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sønderjylland For abonnenter

Efter 10 måneders renovering: Se billederne af den nye Slotskro

Danmark

Vild forvirring om MitID: Køber nye pas og telefoner for at få det til at virke - det er helt misforstået

Sydjylland

Smittetallene fortsætter fremmarchen i Syd- og Sønderjylland: Syv ud af ti kommuner her fået flere tilfælde

Erhverv For abonnenter

Mangel på chauffører tvinger vognmand til at sælge ti lastbiler: - Vi mangler mellem fem og ti mand

EfB

EfB-podcast: Nogle gange er Mads Larsen 1. divisions bedste, andre gange er han ikke god nok til danmarksserien

Annonce