Annonce
Indland

10 års indsats for flere ­kvindelige professorer slår fejl

Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Københavns Universitet har siden 2008 forsøgt at ansætte flere kvindelige professorer.

I 2008 besluttede Københavns Universitets (KU) bestyrelse sig for at forsøge at gøre noget ved den skæve fordeling mellem mænd og kvinder blandt universitetets forskere.

Men nu viser det sig, at indsatsen ikke har ændret ved kønsfordelingen blandt professorerne. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Blot 28,6 procent af universitetets nyansatte professorer var kvinder i 2008. Da man i 2017 senest gjorde tallene op, var andelen helt ned til decimalen nøjagtig den samme som i 2008.

I alle de mellemliggende år var tallet lavere end udgangspunktet i 2008, hvis man ser bort fra 2013, hvor man nåede op på, at 43 procent af de nyansatte professorer var kvinder.

Universitetets rektor, Henrik C. Wegener, kalder forsøget på at skabe kønsbalance et ”langsomt udviklende foretagende”.

- Grunden til, at vi ikke ansætter flere kvinder, er simpelthen, at der ikke er kvindelige ansøgere nok, siger han til avisen.

- Desuden går det langsomt med at udligne den samlede fordeling mellem mænd og kvinder i professorbestanden, fordi professorer sidder meget længe i deres stillinger, og der bliver derfor kun et begrænset antal stillinger ledige om året.

Henrik C. Wegener forklarer, at de på universitetets tal kan se, at kvinder, når de søger stillingerne, har lige så stor chance for ansættelse, som mændene har.

- Så det er ikke et spørgsmål om diskrimination, men mangel på ansøgere, siger han.

På Københavns Universitet er 24,4 procent af professorerne kvinder. I 2008 var tallet 15,6 procent. Den stigning, der rent faktisk har fundet sted, skyldes ifølge Henrik C. Wegener primært, at mange af de professorer, der går på pension, er mænd.

Dekan for Det Juridiske Fakultet Jacob Graff Nielsen siger, at han havde håbet og ventet, at de seneste 10 års indsats for at forbedre kønsbalancen ville have haft en større effekt.

- Jeg havde forventet, at vi kunne rykke mere ved fordelingen, end det indtil videre har været tilfældet.

- Vi bliver nødt til at have endnu mere fokus på balancen og se på, om der er ubevidst bias i blandt andet vores stillingsopslag, som afholder kvinder fra at søge, og pilen derfor som oftest ender med at pege på en mandlig ansøger.

Ser man på alle landets universiteter sammenlagt, udgør kvinderne på nuværende tidspunkt 22,2 procent af professorbestanden.

/ritzau/


Annonce
Citeret artikel fra Kristeligt Dagblad
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];