10.000 hjerteløbere klar i Midtjylland: I løb det går, når hjertet ikke slår

Hjertestop: Nicoline Højlund fra Horsens er allerede jubilar, inden hun har ydet noget som helst. Hun har netop meldt sig som frivillig hjerteløber i Region Midtjylland og blev ved tilmeldelsen registreret som hjerteløber nummer 10.000, efter at ordningen blev etableret for blot tre måneder siden.

- Jeg blev opmærksom på det via en vens facebookprofil og tænkte, at det var et sympatisk initiativ. På den måde kan vi hver især aktivt være der for vores medmennesker, når der er behov. Det er en lille handling, der kan betyde enormt meget for et andet menneske. Jeg synes, det er godt, vi passer på hinanden, så det vil jeg gerne være med til; enhver kan jo blive ramt, og man ved aldrig hvornår, siger Nicoline Højlund, der er 31 år og under uddannelse som socialrådgiver.

Hjerteløberordningen er organiseret under Tryg Fonden, som via en app alarmerer frivillige, der er tilmeldt ordningen. Når en hjertealarm lyder, aktiveres op til 20 frivillige i en afstand af op til 1,8 kilometer fra en hjertepatient. En gps-forbindelse sikrer, at hjerteløbernes præcise position til hver en tid er kendt.

Det relativt høje antal skyldes, at man ikke kan regne med, at alle opdager alarmen eller har mulighed for at rykke ud. De, der reagerer, får enten til opgave at finde en hjertestarter og få den frem eller at yde hjælp hos patienten - med mulighed for telefonisk vejledning fra fagpersonale. Der kræves ikke specielle kvalifikationer for at blive hjerteløber.

- På appen kan man se små instruktionsfilm, der viser, hvordan man kan hjælpe, og hvordan man yder hjertemassage. Desuden har jeg et gammelt kursus i hjerte-lunge-redning, og jeg har en del år arbejdet inden for sundhedsområdet, som ufaglært på et plejehjem. Så jeg synes, at jeg har et vist kendskab til det, og at jeg kan yde en hjælp, indtil den professionelle assistance når frem, siger Nicoline Højlund.

Ordningen blev etableret i Region Hovedstaden for et år siden og omfatter nu 27.000 frivillige dér. Region Midtjylland trådte ind i ordningen i oktober sidste år, og her er det gået overraskende stærkt med at nå op på de 10.000 medvirkende, mener Bo Nees Iversen, der er ledende overlæge i Præhospitalet Midtjylland med ansvar for akutudrykningen af ambulancer og lægebiler.

- Men det er en glædelig overraskelse. Det er det, fordi det kan være forskellen på liv og død, om hjælpen når hurtigt frem. Det er måske en noget brugt og forslidt floskel, det der med "at gøre en forskel", men i dette tilfælde er den ultimativ, siger han.

Forskellen kan aflæses i statistikkerne: Hvis ikke der gives hjerte-lunge-redning, er overlevelsesprocenten på tre. Den stiger til 12, hvis den sættes i gang med det samme, og hvis der gives hjertemassage kombineret med stød fra en hjertestarter, er den oppe over 50 procent. Nogle studier viser helt op til 70 procent.

- Det er jo helt vildt i forhold til de tre procents overlevelseschance uden hurtig hjælp. Så vi vil gerne have rigtig mange mennesker til at engagere sig og sikre, at hurtig hjælp når frem. Og vi har allerede mange eksempler på ualmindeligt fine indsatser fra hjerteløberne, der har været med til at redde liv.

- Hjerteløbernes kvalitet ligger i, at de ofte kan bringe hjælpen hurtigere frem til patienten, end vi kan, fordi de er lige i området. Vi er begrænset af, at vi ikke har ambulancer holdende på hvert eneste gadehjørne, men har dem fordelt rundt omkring i regionen. Indtil nu har vi registreret, at hjerteløberne er nået først frem i 40 procent af tilfældene, siger Bo Nees Iversen.

Lars Lyngvig i Hvide Sande er også med i ordningen og har været kaldt ud en enkelt gang.

- Det er en superfin ordning, som jeg håber er kommet for at blive, ikke mindst i et lille samfund som vores. Vi har godt nok en ambulance i byen, men der er langt til sygehuset, og når ambulancen er kørt derhen, går der et par timer, inden den er tilbage. Vi kan ikke have, at folk går og falder om i den tid, uden at de får hjælp, siger han.

Han er brandstationsleder og som sådan ikke helt uvant med redningsopgaver.

- Det er alligevel noget andet, når man træder ind i et fremmed hjem som privatperson, end når man gør det i forbindelse med sit arbejde. Man kommer jo tæt på et fremmed menneske i en meget alvorlig situation. Det er meget specielt, også selv om jeg har prøvet noget lignende i forbindelse med mit arbejde.

- De, der prøver det første gang, bør nok finde nogen nærtstående at tale med bagefter. Men andre menneskers sygdom er personfølsomme oplysninger, og det skal man lige være opmærksom på - også selv om alle i så lille et samfund som vores lynhurtigt ved, hvad der er sket med hvem og hvornår, siger Lars Lyngvig