Annonce
Vejen

10. klasse centrene kan blive reddet

Der er pragteksemplarer på 10. klasse-centre i Sydjylland. Vejens på Basen er et af centrene, der sender allerflest elever videre til erhvervsskolerne, og det er Anni Matthiesen,, skoleordfører for Venstre glad for. Her følger hun lidt af en engelsktime. Foto: Lars Stokbro

Venstres skoleordfører smider en mulig redningskrans ud til de særlige 10. klasser, der er udbredte i det sydjyske område. Her vælger over 50 procent af eleverne i forvejen en erhvervsskole efter folkeskolen. Og det får Anni Matthiesen, Venstres skoleordfører, til at åbne en kattelem i forhold til tvangsforflytning af centrene.

VEJEN: 10. klasse centrene i Syddanmark kan blive fredet i en stor kommende reform af den ældste klasse i folkeskolen.

Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, er tæt på at frede centrene fra at blive flyttet til landets erhvervsskoler.

- Centrene ser ud til at fungere. Der er pragteksempler på 10. klasse-centre her i området. Derfor vil jeg ikke afvise, at de kan blive liggende, hvor de er i dag, siger Anni Matthiesen til JydskeVestkysten efter et besøg på 10. klasse-centeret på Basen i Vejen. Hun nævner også Varde og Billund som succeshistorier.

Hun undrer sig samtidig over, at de sydjyske skoler er i stand til at få de unge til at vælge erhvervsuddannelser.

- Det er mærkeligt, at man kan i Jylland, men ikke i København, hvor næsten alle vælger det almene gymnasium, siger hun.

I Vejen har centret et tæt samarbejde med erhvervsskoler i byen, med byens gymnasium og med erhvervsuddannelserne på Rybners i Esbjerg.

- Det vil være svært at argumentere for at flytte 10. klasserne i de centre, hvor det fungerer, siger Anni Matthiesen.

Annonce

Anni og 10. klasse

Anni Matthiesen var i går på besøg på Basen og 10. klasse-centret i Vejen for at høre om, hvordan man dér har succes med 10. klasserne og frygter, at Venstres forslag kan ramme kommunens elever.

Anni Matthiesen, Krogager ved Grindsted, valgt til Folketinget i Vejen-kredsen for Ventre og blandt andet partiets uddannelsesordfører.

Thora Nansen, lærer og leder af Basens 10. klasse-center.

10. klasse-centret har 100 elever.

54,5 procent af eleverne vælger en erhvervsuddannelse.

I Vejen Kommune vælger 25 procent af en samlet årgang en erhvervsuddannelse, mens det på landsplan er 19,4 procent

Venstres forslag

Venstres opgør med de kommunale 10. klasser handler om at få eleverne til at vælge en erhvervsskole efter 10. klasse.

Baggrunden for Venstres forslag er mange års elevflugt fra håndværkeruddannelserne.

Erhvervslivet råber på håndværks- og andet faglært arbejdskraft

Venstres forlag skal også være med til at forhindre, at det 10. skoleår bliver et spildår.

Vi kan simpelthen ikke placere alle 10. klasser på erhvevsskoler. Det vil give alt for lange afstande, siger Anni Matthiesen, uddannelsesordfører for Venstre. Foto: Lars Stokbro

Blev dårligere i 10.

En stor - men gammel - undersøgelse har vist, at elverne i 10. klasse er dårligere stillet fagligt efter 10. klassen, end da de startede, og samtidig råber virksomhederne på faglært arbejdskraft.

- Når 10. klasserne ikke fungerer på folkeskolerne, må vi gøre noget. Vi vil gerne have, at 10. klasserne flyttes til erhvervsskolerne, så klasserne kan blive starten på en uddannelse. Vi skal have mange flere til at vælge en erhvervsskole, siger Anni Matthiesen.

Ender nogle elever på universitetet er det ikke noget problem for Anni Matthiesen.

- Akademikere kan også have gavn af at have haft en hammer i hånden. De praktiske fag kan alle lære noget af, siger hun.

Hun og Venstre afventer en analyse af 10. klasserne - herunder 10. klasse-centrene, som er udbredte i landkommunerne - før de lægger sig fast på en endelig reform.

- Jeg håber, det bliver en bred aftale på tværs af blokkene i Folketinget om dette, så skoleledere og undervisere får ro til deres undervisning, siger Anni Matthiesen.

Anni Matthiesen står på mål for sit og Venstres forslag om at 10. klasserne skal flyttes til landets erhvevsskoler. Ønsket er at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og gøre skoleåret mere relevant i forhold til uddannelsesvalg. Foto: Lars Stokbro

Over 50 procent i Vejen

I Vejens 10. klasse-center vælger over 50 procent en erhvervsuddannelse, fortæller leder af centret, Thora Nansen.

- Alle vores elever har et sted at tage hen, når de er færdige hos os, fortsætter hun.

Anni Matthiesen understreger, at mange 10. klasser fungerer godt.

- Men vi skal sikre, at alle får noget ud af 10. klasse, og vi skal sikre, at flere tager en erhvervsuddannelse, siger hun.

Thora Nansen synes, det vil være helt forkert at rykke alle 10. klasser fysisk til erhvervsskolerne. I Vejen vil det kunne betyde 60 kilometers daglig transport, hvis eleverne blev flyttet til Hansenberg i Kolding.

Anni Matthiesen afventer analysen af 10. klasserne, som forligspartierne satte i gang ved Finanslovens vedtagelse sidste efterår.

- Eleverne skal have større tilknytning til erhvervsskolerne, så de ved, at de kan vælge en uddannelse dér. Så bliver 10. klasse starten på deres ungdomsuddannelse, og de vil ikke føle sig fortabte i forhold til kammeraterne i gymnasiet. I dag kan de kan føle, at kammeraterne er kommet videre og er blevet del af et ungdomsmiljø og går til gymnasiefester, mens de sidder fast i 10. klasse. Nogle synes, det er lidt træls med et år i 10. klasse, forklarer Anni Matthiesen.

Vi kan simpelthen ikke placere alle 10. klasser på erhvevsskoler. Det vil give alt for lange afstande, siger Anni Matthiesen, uddannelsesordfører for Venstre. Foto: Lars Stokbro

Folkeskole=læring

- Eleverne skal have en større tilknytning til erhvervsskolerne og føle, at de rykker videre i ungdomsmiljøet, fortsætter hun.

Hun mener dog, at denne tilknytning godt kan skabes ved, at ledelsen af 10. klasse-centrene flyttes til en erhvervsskole, mens den egentlige undervisning foregår samme sted som hidtil.

På nogle punkter er lærer Thora Nansen enig i dette. Men hun understreger, at folkeskolen er stedet for læring.

- Kerneopgaven er stadig læring til elevere. Og vi har ekspertisen og specialisterne i folkeskolen. Vi har kæmpe ressourcer på dette område fastslår hun.

- 10. klasse er lidt af en mellemstation for de elever, der ikke ved, hvad de vil. Vi skal give dem tryghed og gøre dem parate til at vælge deres ungdomsuddannelse. Og det gør vi allerede i dag med vores gode samarbejdspartnere. Vi er på fornavn med lærerne på erhvervsuddannelserne, siger Thora Nansen.

Anni Matthiesen fastslår flere gange, at man ikke nødvendigvis vil flytte skolerne, men det ledelsesmæssige ansvar.

- Ved at flytte ledelsen kan vi flytte fokus og få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

- Og vi vil simpelthen ikke kunne placere alle 10. klasser på erhvervsskoler. Det vil give alt for lange afstande, siger hun

Anni Matthiesen til højre i samtale med Thora Nansen. Foto: Lars Stokbro
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce