Annonce
forside

10. klasserne truet af lukning- er det nu gennemtænkt?

- Jeg har oplevet ikke så få elever, der blomstrede op i 10. klasse, når en del af deres tidligere klassekammerater valgte gymnasiet, fortæller Poul Erik Hansen, Askov. I dette læserbrev fortæller han med baggrund i sin tid som lærer i folkeskolens overbygning, hvorfor han er imod, at 10.klasse "nedlægges" og lægges ind under erhvervsskolerne. Foto: Ole Joern

LÆSERBREV: Artiklen "Skarpe fronter i kampen om 10. klasserne har fået mig til at gøre nogle tanker:

10. klasse har en del gange politisk været truet med at blive lukket. Således også nu. Jeg kan dog huske, hvad politikerne omkring 1980 sagde til elever, der overvejede at gå i 10 klasse. Dengang opfordrede man disse elever til at takke ja til et år i 10 klasse. Hvorfor var det dengang en god idé at tage 10. klasse med? Jo, så var de bedre rustede til et efterfølgende arbejdsliv. Hvorfor nu det? Der var såmænd stor arbejdsløshed dengang!

Nu, når man ikke har den store arbejdsløshed, så er argumentet - eller har i hvert fald været det - at det nærmest er samfundsskadelig at belaste kommunernes økonomi med at opretholde muligheden for tilbud om et ekstra skoleår!

Nu tyder noget på, at man må indrømme, at man har glemt behovet for praktiske hænder. Derfor er guldægget nu blevet, at man helt og aldeles vil gøre 10. klasse til en erhvervsskole. Er det nu godt nok gennemtænkt? Det er rigtig, at nogle såkaldte eksperter har forsøgt at overbevise os om, at alle danskere skulle leve af deres viden. Jeg vil gå ud fra, at mange af disse eksperter bor øst for Valby Bakke - i hvert fald i deres voksenliv. Nu har det så endelig vist sig, at alle mennesker stadig ikke er ens, og derfor skal man heller ikke gøre 10 klasse kun til en erhvervsskole.

Jeg er gammel nok til at kunne huske debatten om skolen for livet og skolen for erhvervslivet. Det er vel egentlig her, debatten stadig foregår. Jeg mener, at det er væsentligt, at skolen uddanner, former og gør eleverne parat til det liv, de senere skal ud til. Efterfølgende må andre skoleformer tage over.

Derfor: pas nu på, hvad I gør med disse 10. klasser. Der skal også være plads til elever, der har behov for mere viden, inden man - efter evner - træffer beslutning om "erhvervsvalg". Det være sig som tømrer, Falck-mand eller sosu-assistent.

Jeg er jo fra en tidsalder, hvor en virksomhed vidste, at den også skulle tænke på fremtiden og være med til at uddanne fremtidige medarbejdere. Det er der heldigvis en hel del, der stadig gør,

Men fra omkring 1973 er der en hel del, der kører på frihjul; men se, det har nok ikke meget med 10. klasse at gøre, og så dog alligevel!

Annonce

Derfor er guldægget nu blevet, at man helt og aldeles vil gøre 10. klasse til en erhvervsskole. Er det nu godt nok gennemtænkt?

Tidligere lærer i folkeskolen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce