Annonce
forside

10. klasserne truet af lukning- er det nu gennemtænkt?

- Jeg har oplevet ikke så få elever, der blomstrede op i 10. klasse, når en del af deres tidligere klassekammerater valgte gymnasiet, fortæller Poul Erik Hansen, Askov. I dette læserbrev fortæller han med baggrund i sin tid som lærer i folkeskolens overbygning, hvorfor han er imod, at 10.klasse "nedlægges" og lægges ind under erhvervsskolerne. Foto: Ole Joern

LÆSERBREV: Artiklen "Skarpe fronter i kampen om 10. klasserne har fået mig til at gøre nogle tanker:

10. klasse har en del gange politisk været truet med at blive lukket. Således også nu. Jeg kan dog huske, hvad politikerne omkring 1980 sagde til elever, der overvejede at gå i 10 klasse. Dengang opfordrede man disse elever til at takke ja til et år i 10 klasse. Hvorfor var det dengang en god idé at tage 10. klasse med? Jo, så var de bedre rustede til et efterfølgende arbejdsliv. Hvorfor nu det? Der var såmænd stor arbejdsløshed dengang!

Nu, når man ikke har den store arbejdsløshed, så er argumentet - eller har i hvert fald været det - at det nærmest er samfundsskadelig at belaste kommunernes økonomi med at opretholde muligheden for tilbud om et ekstra skoleår!

Nu tyder noget på, at man må indrømme, at man har glemt behovet for praktiske hænder. Derfor er guldægget nu blevet, at man helt og aldeles vil gøre 10. klasse til en erhvervsskole. Er det nu godt nok gennemtænkt? Det er rigtig, at nogle såkaldte eksperter har forsøgt at overbevise os om, at alle danskere skulle leve af deres viden. Jeg vil gå ud fra, at mange af disse eksperter bor øst for Valby Bakke - i hvert fald i deres voksenliv. Nu har det så endelig vist sig, at alle mennesker stadig ikke er ens, og derfor skal man heller ikke gøre 10 klasse kun til en erhvervsskole.

Jeg er gammel nok til at kunne huske debatten om skolen for livet og skolen for erhvervslivet. Det er vel egentlig her, debatten stadig foregår. Jeg mener, at det er væsentligt, at skolen uddanner, former og gør eleverne parat til det liv, de senere skal ud til. Efterfølgende må andre skoleformer tage over.

Derfor: pas nu på, hvad I gør med disse 10. klasser. Der skal også være plads til elever, der har behov for mere viden, inden man - efter evner - træffer beslutning om "erhvervsvalg". Det være sig som tømrer, Falck-mand eller sosu-assistent.

Jeg er jo fra en tidsalder, hvor en virksomhed vidste, at den også skulle tænke på fremtiden og være med til at uddanne fremtidige medarbejdere. Det er der heldigvis en hel del, der stadig gør,

Men fra omkring 1973 er der en hel del, der kører på frihjul; men se, det har nok ikke meget med 10. klasse at gøre, og så dog alligevel!

Annonce

Derfor er guldægget nu blevet, at man helt og aldeles vil gøre 10. klasse til en erhvervsskole. Er det nu godt nok gennemtænkt?

Tidligere lærer i folkeskolen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce