Annonce
Vejen

100 årig: "A ka sel"

Asta Henriette Jensen, her i selskab med sønnen Leif Lindmann Jensen og hunden Frida, fylder 100 år mandag 19. oktober. Billedet her er taget for en måned siden, hvor fødselaren fik en bustur til alle de steder, hvor hun har levet sit liv. Privatfoto.
Asta Henriette Jensen med de grønne fingre har været at finde i haven en stor del af livet. Hun gjorde i mange år rent på Kolding Rådhus og har også været telefonist i Fovslet og Vonsild.
Annonce

VEJEN: Asta Henriette Jensen, Plejecenter Birkely i Vejen, runder mandag 19. oktober 100 år.

Fødselaren er født i Fovslet som nummer to i en søskendeflok på fem.

Asta Henriette Jensen har været en aktiv kvinde hele livet.  Som ung tjente hun på forskellige gårde og blev siden telefonist på telefoncentralen i Fovslet.

I 1940 blev Asta Henriette Jensen gift med Viggo Lindmann Jensen. De bosatte sig i Fovslet indtil 1962, hvor parret flyttede til Vonsild. Her fik Asta job som telefonist.

Siden købte parret hus på Oehlenschlægervej i Kolding, hvor Viggo blev ansat på Kolding Hør Fabrik.

Asta Henriette Jensen var i mange år ansat på Kolding Rådhus som rengøringsassistent - et job hun var meget glad for.

Annonce

Glæden ved haven

Privat var Asta Henriette Jensen kendt for sine grønne fingre. Den store have blev passet, plejet og beundret af forbipasserende.

Naboerne havde også glæde af haven. De havde mulighed for at kigge ind for at finde løg, stauder og andet, der kunne pynte deres haver. Eller bare plukke en buket.

Indtil for ca. seks år siden, hvor Asta Henriette Jensen blev syg, var hun finde i haven det meste af dagen. Haven blev holdt ren for ukrudt, og planterne flyttet rundt, for der skulle fornyelse til.

Der blev ikke brugt mange redskaber ud over de ti fingre på hænderne. Og det var uden handsker.

Annonce

Selvstændig kvinde

Asta Henriette Jensen brugte ikke mange penge på håndværkere efter mandens død. Opstod der problemer, var den første bemærkning altid: "A ka selv".


Asta Henriette Jensen brugte ikke mange penge på håndværkere efter mandens død. Opstod der problemer, var den første bemærkning altid: "A ka selv".


For fem-seks år siden måtte Asta Henriette Jensen dog give op og for første gang ty til offentlig hjælp - meget mod hendes vilje.

Fødselaren er nu beboer på Plejecenter Birkely i Vejen i trygge rammer.

Asta Henriette Jensen har to sønner, seks børnebørn, seks oldebørn og et tipoldebarn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Corona aflyser udenlandske bryllupper

Annonce