Annonce
Udland

100.000 kan vende hjem efter stor naturbrand i USA

Mario Tama/Ritzau Scanpix
En naturbrand i Californien er søndag så meget under kontrol, at mange evakuerede beboere kan vende hjem igen.

Omkring 100.000 beboere nord for Los Angeles i USA kan søndag tage hjem til deres respektive huse og lejligheder.

De har været evakueret i flere dage på grund af en voldsom naturbrand. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Branden er 41 procent inddæmmet, og den har fortæret et areal svarende til 3223 hektar, oplyste brandmyndighederne i Los Angeles søndag.

Branden opstod sent torsdag aften lokal tid, og den spredte sig hurtigt på grund af kraftig vind og lav luftfugtighed. 1000 brandfolk blev sat ind for at bekæmpe den.

Den har ødelagt 21 bygninger, og tre brandfolk har fået mindre skader i forbindelse med bekæmpelsen af ilden. En mand er død af hjertestop, hvilket af myndighederne kobles til branden.

Ilden ulmer stadig nær byen Sylmar, der ligger cirka 30 minutter fra Los Angeles.

Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået. Det forsøger myndighederne at opklare.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce