Annonce
Vejen

100.000 kroner til klub: Vejen Kommune tror basket kan blive et elitefyrtårn

Johnell Smith, to gange årets spiller i dansk basket og dansk mester med Svendborg Rabbits, er trækplastret hos BVK 81 med liga-drømmene. Nu har Vejen Kommune også fået øje for udviklingspotentialet i klubben og går ind og støtter med 100.000 kroner - foreløbigt for et år. Foto: Jacob Schultz
Vejen Garden og Holsted Tigers sætter i forvejen Vejen Kommune på landkortet. Vejen Kommune tror på potentialet i BKV 81 og bevilger 100.000 kroner - foreløbigt for et år.

Vejen: Basketballklubben BKV 81 fra Vejen har fået et stort økonomisk og anerkendende skulderklap fra Vejen Kommune.

Udvalget for sundhed, kultur og fritid har besluttet at bevilge 100.000 kroner til et samarbejde for foreløbigt et år. Herefter evalueres der.

-  På det forrige udvalgsmøde havde vi formanden for basketklubben inde og præsentere de visioner og tanker, de har gjort sig omkring at drive klubben frem, måske blive ligahold eller etablere sig i 1. division. Man havde gjort sig nogle tanker om at sætte Vejen Kommune på landkortet. Vi syntes, der var nogle visioner og ideer i det, vi fik forelagt, som vi godt vil prøve at understøtte, siger udvalgsformand Jørgen Thøgersen (S).

Annonce


Vi syntes, der var nogle visioner og ideer i det, vi fik forelagt, som vi godt vil prøve at understøtte.

Jørgen Thøgersen (S), udvalgsformand


Vejen Kommune er ikke stopfodret med elite-idrætsklubber.

- Vi har selvfølgelig speedway, som nu skal køre Ligacup-semifinale, og vi har Vejen Garden, som i den grad sætter os på landkortet, siger Jørgen Thøgersen.

Hvordan måler man egentlig det og branding?

- For år tilbage havde vi et ligahold i håndbold for kvinder. Der var jo tv-tid og medieomtale. Der var mange ting. Det var i hvert fald noget med at sætte Vejen Kommune på landkortet. I vores område og region er der ligesom et hul, hvor der kunne være mulighed for at udvikle noget basket. Man skal helt op til Horsens og til Svendborg på Fyn for at opdrive elitebasket, siger Jørgen Thøgersen og tilføjer:

- For år tilbage skulle der mange flere penge til for at kunne etablere sig som ligaklub. Der er på et niveau nu, hvor vi tror på, at med det arbejde klubben gør, så er der en mulighed.

Branding og elitedelen driver støtten fra udviklingspuljen. For andre klubber udfører også et stort stykke arbejde for unge.

- Vi tror på, at der er nogle ideer i det her, som vi i hvert fald  i den første periode vil gå ind og understøtte. Det er ikke så tit, vi i Vejen Kommune stikker udenfor, siger  Jørgen Thøgersen.

Et stærkt signal

Bestyrelsesformand Morten Haahr Jensen fra BKV 81 er pavestolt over aftalen, hvor de endelige detaljer skal nedfældes på papir indenfor en uges tid.

- Det er fantastisk. Vi går med armene over hovedet og er både stolte og taknemmelige. Det er en anerkendelse af vores arbejde og et stærkt signal at sende, at Vejen Kommune også kan se potentialet i det, vi går og laver, siger Morten Jensen.


Det er fantastisk. Vi går med armene over hovedet og er både stolte og taknemmelige. Det er en anerkendelse af vores arbejde og et stærkt signal at sende, at Vejen Kommune også kan se potentialet i det, vi går og laver.


1. division i basketball har været suspenderet i denne sæson på grund af covid-19.

BKV 81 har nu allerede sendt stærke signaler ved at forlænge aftalen med den spillende træner Johnell Smith for to sæsoner. Han er blandt andet tidligere dansk mester med Svendborg Rabbits og er blevet kåret som årets spiller i ligaen to gange.

- Den nye aftale er blevet bemærket i basketkredse. Vi får flere spillerhenvendelser - også fra ligaklubber, siger Morten Haahr Jensen.

Det får andre fyrtårne

VBK 81 er ikke den eneste kulturelle aktør, som Vejen Kommune har indgået samarbejde med.

Vejen Kommune yder eksempelvis lokaltilskud til Vejen Garden, så de kan træne deres shows i dobbelthallen i Holsted, selv om der ikke er tale om en folkeoplysende forening. Derudover tilbyder Vejen Kommune syv vederlagsfrie optrædener med Vejen Garden til lokale arrangementer. De samlede udgifter for Vejen Kommune udgør:

Lokaltilskud til brug af dobbelthallen i Holsted: 15.000 kroner årligt.

Optrædener ved lokale arrangementer: 15.000 kroner årligt.

Herudover er der indgået et samarbejde om, at Vejen Garden modtager undervisning i Musikskolen. De anslåede udgifter udgør 140.000 kroner årligt.

Desuden har Vejen Garden modtaget et ekstraordinært tilskud fra udviklingspuljen til udvikling af deres show de senere år. Tilskuddet her var 75.000 kroner i 2018 og 75.000 kroner i 2020.

Vejen Kommune har også indgået en sponsoraftale med Holsted Tigers. Aftalen omfatter reklame, årskort og VIP-billetter til Vejen Kommune. De årlige udgifter til sponsoraftalen er 75.000 kroner.

Udvalgsformand Jørgen Thøgersen (S) og de øvrige medlemmer fra udvalget for sundhed, kultur og fritid i Vejen Kommune kan se branding- og udviklingspotentiale i BVK 81. Basketklubben fra Vejen får således 100.000 kroner fra udviklingspuljen. Arkivfoto: Søren Gylling
Bestyrelses-formand Morten Haahr Jensen fra basketklubben BKV 81 fra Vejen er pavestolt over støtten fra Vejen Kommune i en ny samarbejdsaftale. - Det er et stærkt signal at sende, siger han. Arkivfoto: Chresten Bergh
Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Navne For abonnenter

Kun en pige: Fru Eriksen var kongen af Husdyrauktionen

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Esbjerg

Flere tog aflyses: Fejl på sporskifte forstyrrer togtrafikken

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce