Annonce
Trekantområdet

100 børn og voksne sendt hjem: Virus tæt på at lukke hel daginstitution

I Børnehuset Ved Banen i Danmarksgade er 86 børn og 14 voksne i øjeblikket sendt hjem. I alt er syv børn og to medarbejdere konstateret smittet i den integrerede institution. Foto: Google Streetview
Fire daginstitutioner har den seneste uge været ramt af corona. 100 børn og voksne er sendt hjem fra Børnehuset ved Banen i Vejle midtby.

Vejle: 100 børn og voksne mangler i disse dage i "Børnehuset ved Banen" i Vejle midtby.

Det skyldes corona-smitten, som i den grad har præget dagligdagen i daginstitutionen med de i alt 190 børn den seneste uge.

Et søskendepar, der senest var i institution tirsdag i sidste uge, blev testet onsdag og fik positive svar torsdag.

Annonce

Torsdag og fredag blev yderligere en medarbejder og et barn i vuggestuen testet positive, og siden har flere fået det nedslående svar, så i alt fire vuggestuebørn, tre børnehavebørn og to medarbejdere er smittede.

- Alle smittetilfældene er samlet på de to grupper, som det første søskendepar har været i. Da børn og medarbejdere har været samlet i ydertimer, har vi dog hjemsendt flere som nære kontakter, fortæller dagtilbudschef i Vejle Kommune Rune Asmund Sørensen.

Smitte samlet på to stuer

I alt er 86 børn og 14 voksne hjemsendt som nære kontakter til søskendeparret, mens det også har været på tale helt at lukke institutionen i Danmarksgade.

- Vi har været i løbende dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, herunder om, hvorvidt vi skulle lukke hele institutionen. Men det har der ikke været grundlag for, da smittetilfældene er samlet på to stuer, fortæller dagtilbudschefen, som ikke kan oplyse, om det er en mutation, de voksne og børn i institutionen er ramt af.

- Vi er holdt op med at registrere, om det er en variant, da vi faktisk ikke har haft andet end B117 (den engelske mutation, red.) i en lang periode, fortæller han.

Som i sidste uge er alle smittetilfældene i de kommunale pasningstilbud samlet i Vejle by, hvor coronasmitten er højest, mens institutionerne i oplandsbyerne går fri.

Annonce

Flere byinstitutioner ramt

Den nye institution Tirsbækgård, der endnu ikke er åbnet i Tirsbæk Bakker, er også påvirket af corona. Børnene fra Bredballe bliver passet midlertidigt på Uhrhøj, og lørdag blev et af børnene konstateret positiv.


Der har ikke været grundlag for at lukke daginstitutionen, da smittetilfældene er samlet på to stuer.

Rune Asmund Sørensen, dagtilbudschef i Vejle Kommune


Barnet var sidst i institutionen fredag, og her er 14 børn og syv medarbejdere hjemsendt som nære kontakter.

I Havnely i Vejle midtby blev en medarbejder testet positiv i en kviktest søndag. Hun var sidst i institutionen fredag, og her er 17 børn og to medarbejdere sendt hjem som nære kontakter.

Annonce

Bliver kviktestet hver uge

I Grønnedalen i Løget blev to medarbejdere fra samme stue testet positive henholdsvis tirsdag og onsdag i denne uge. Den sidste var i institutionen onsdag, og nu er tre voksne og 17 børn sendt hjem.

- Da smittetallet i Vejle Kommune er relativt højt, er vi løbende i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed om udviklingen, fortæller Rune Asmund Sørensen.

Vejle Kommunes egen sundhedsafdeling har nu overtaget opgaven fra Carelink med kviktest rundt i daginstitutionerne. Det betyder, at poderne nu kommer forbi hver institution en gang hver uge.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Padelklub, hudpleje og maling: Kapitalfonde køber virksomheder for millioner i Kolding

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Poul har den livstruende kræft, som kun rammer mænd: Dødsangst er ikke noget vi mænd taler om

Kultur For abonnenter

Lars bor i et hus med en helt særlig historie: Fra sin altan har han en unik udsigt over hele Kolding

Erhverv For abonnenter

Så er den gal igen: Grillkiosk får bøde for indtørret kødsaft, fedtperler og seks kolde pølser med en afløbsslange henover

Haderslev

Risiko for spredning: Fyrrum står i flammer på landejendom

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Erhverv For abonnenter

Travl erhvervsmand fik stor sponsoraftale i hus: Hjertet banker for fodboldklub

Trekantområdet For abonnenter

De brølende 70'ere: Femårig opdager brand, og Lego er ikke giftig

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Varde For abonnenter

Trafikplaner for millioner i Blåvand holder for rødt lys - er først færdig i 2025

Billund For abonnenter

Maskinfabrik vokser: Snart breder virksomheden sig over 2000 kvadratmeter

Haderslev

Sammen mod ensomhed: For Anette, Jonna og Steen er mandag verdens bedste dag

Annonce