Annonce
Haderslev

100 korsangere og 40 mands orkester opfører oratoriet "Elias"

Korleder Susanne Leona Heigold står bag opførelsen af stort værk af Felix Mendelssohn Bartholdy. PR foto

Sønderjylland: "Musikvereinigung Nordschleswig" opfører oratoriet "Elias" af Felix Mendelssohn Bartholdy. Det er toogenhalv timers musik med orkester, solister og det store kor på 100 korsangere.

Korleder Susanne Leona Heigold står bag koncerten. Både kor og Susanne L. Heigold er sikre på, at publikum vil blive fascineret og berørt at dette store værk. Koret ledsages af et orkester med 40 musikere og fire solister: Det er sopran Anna Maria Wierød, alt Cornelia Sonnleithner, tenor Matthias Spielvogel og baryton Nikolaus Fluck.

Musikvereinigung Nordschleswig, afdeling Haderslev, består af cirka 20 korsangere. En gang om måneden samles det store kor – i alt ca. 100 sangere – til en fælles prøve med de andre to korafdelinger fra Aabenraa og Tønder.

Før i tiden udgjorde koret næsten udelukkende medlemmer af Det tyske Mindretal. Sådan er det ikke længere.

Der vil være mulighed for at høre koncerten i Aabenraa, Sønderjyllandshallen 24. oktober kl. 19, Tørning Mølle 26. oktober kl. 16 og Løgumkloster Kirke 27. oktober kl. 16.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce