Annonce
Esbjerg

Musikvideo: 100 lærere synger om savnet af elever: Gribende sang i coronatomme skolegange hitter på nettet

Hør fortryllende popsang med ukendt forsanger fra SOSU-skolen i Esbjerg. En rørende hyldest til fællesskabet mellem elever og lærere på skolen, der arbejder med at hjælpe andre mennesker.

Esbjerg: Maria er pædagog med en fortryllende sangstemme. Og så er hun lærer på SOSU-skolen i Esbjerg.

Sammen med sine 100 kolleger har hun indspillet en fantastisk flot og optimistisk musikvideo om den store skole og fællesskabet dér.

Maria synger utroligt rørende, mens hun i videoen går i de menneske-tomme gange på den coronalukkede skole. 70-80 lærere synger lydløst med i videokor og skilter med deres savn, når de bliver klippet ind i videoen, som er en hilsen til både de hjemsendte lærere og elever.

Annonce


Hjertelig velkommen, her til hver og en. Sammen vil vi skabe, en fremtid der er din.

Fra sangen


Hårene rejser sig på armene, når Maria Thulin synger den smukke sang om fællesskabet på Social- og Sundhedsskolen i Esbjerg, mens hun går rundt i de øde gange.

Sanger og pædagog Maria Thulin boltrer sig stille i musikvideoen blandt store fotostater af børn og pædagogiske assistenter, hvis hun da ikke går og synger alene i de mennesketomme gange på den corona-lukkede SOSU-skole. Foto fra musikvideoen

Musikvideoen hitter på Facebook med 10.000 visninger, den er  delt 500 gange, og sangen om at styrke fællesskabet på skolen vækker begejstring hos alle.

Sangen blev skrevet af skolens cirka 100 lærere på et internatophold i 2019, sangskriver Anders Graae Lauritzen kom med melodien, og sangen blev så god, at noget måtte gøres. Den skulle ikke ende i en skrivebordsskuffe.

Et midlertidigt lydstudie blev bygget op på SOSU-skolen, men Maria Thulin, sanger og SOSU-lærer, og melodi og tekst på musikvideoen er langtidsholdbar. Privatfoto

Det var Maria Thulin selv, der foreslog at lave en sang med kollegerne på kurset, men som fællessang var den for svær og "lettede ikke rigtig". Først da Maria sang den solo med klaver, kunne sangen noget mere - men der manglede stadig det magiske i den vise-lignende sang.

Luftig og rørende popsang

Musiker Jesper Vindberg, der er deltids kommunikationsmedarbejder på skolen, arrangerede og producerede derfor sangen om, så det blev en mere poppet sang - måske i luftig Alberte Winding-stil.

Musiker og sanger Jesper Vindberg har produceret og arrangeret SOSU-sangen. Privatfoto

- Jeg synes, fællesskabet kommer fint frem i teksten, og det er en rigtig flot melodi, fortæller Jesper Vindberg, som fik arbejdstid til at finpudse sangen og klippe musikvideoen.

Han spiller alle instrumenter på videoen og er selv sanger og musiker i popbandet She's a Sailor.

- Det har været rigtig sjovt, jeg måtte have vores lydudstyr med ud på skolen,  da vi stillede en interimistisk sangboks op, forklarer han.

Lærernes hilsen til elever og alle andre er blevet en positiv, stolt og glad oplevelse.

Den positive modtagelse glæder direktør på SOSU Esbjerg, Lisbeth Nørgaard:

- Det var meningen med det hele. Musik kan jo noget andet end ord. Vi plejer at søge fællesskabet her på stedet – det er en stor del af vores kultur. Vi håber, at sangen kan erstatte lidt af det fællesskab, der er gået tabt i den seneste lange periode.

Jesper Vindberg spiller alle instrumenter på musikvideoen. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Kongeskibet satte et kulinarisk punktum for 101 års genforening

Sport

En ærlig Kasper Hjulmand: Vi skulle aldrig være gået på banen igen med chokerede spillere

Danmark

Helena blev kun 20 år: 'Mor, jeg har glemt mit træningstøj, jeg vender lige om nu og henter det', og så blev der helt stille

Sønderborg

Gense videoen: Dronningen holder reception på Kongeskibet i Sønderborg

Annonce