Annonce
Danmark

100 procent i rente: Ny lånetjeneste er indklaget til forbrugerombudsmanden

De typiske lån på Primutu.dk er på beløb mellem 1000 og 3000 kroner, og ofte skal låntager betale det dobbelte af det lånte beløbet tilbage måneden efter. Screenshot fra lånetjenesten Primutu.dk 12. december 2018.

Forbrugerombudsmanden har modtaget en klage over lånetjenesten Primutu. Den uafhængige myndighed vurderer nu, om den skal tage sagen op og undersøge lovligheden af tjenesten.

Er det erhvervsvirksomhed, når en hjemmeside tjener penge på at facilitere lån mellem private? Og er det erhvervsvirksomhed, når private udlåner til adskillige andre private, de ikke kender, med profit for øje?

De spørgsmål skal forbrugerombudsmanden snart vurdere, hvis den uafhængige myndighed vælger at starte en sag på baggrund af en klage, den har fået over lånetjenesten Primutu.

- Vi skal først vurdere, om der er grundlag for, at vi tager sagen op til nærmere behandling, siger Jacob Tanderup Linkis fra Forbrugerombudsmanden, der også påpeger, at han ikke kan udtale sig om lovligheden af den konkrete hjemmeside på nuværende tidspunkt.

Primutu.dk udøver en form for match-making mellem private långivere og låntagere, der ofte skal betale 100 procent i rente for en måneds lån, og hvor de årlige omkostninger, ÅOP, derved kan nå svimlende højder op til 1200 procent. Men ifølge siden selv, hører den ikke under lovgivning om finansiel virksomhed, fordi den er en såkaldt "peer-to-peer virksomhed". Ifølge forbrugerombudsmanden er det dog relevant at se på, om der på eller via hjemmesiden drives erhvervsvirksomhed. Hvis det er tilfældet, skal den danske forbrugerlovgivning nemlig overholdes.

- Det er ikke ulovligt at låne penge mellem private. Man må godt låne penge til sine børn, og venner kan låne penge til hinanden. Men så snart långivning foregår som erhvervsvirksomhed, vil der være en lang række forbrugerbeskyttende regler, der skal overholdes. Det betyder blandt andet, at långiveren skal give en række kreditoplysninger og lave en kreditvurdering af låntageren. Det betyder også, at der er fortrydelsesret på lånet. Der skal ikke nødvendigvis så meget til, for at man bliver anset som erhvervsdrivende. Hvis man tjener penge på mere systematisk at låne ud til folk, man ikke kender, vil der være en formodning for, at man er erhvervsdrivende. Det er ikke et krav, at långivningen er ens fuldtidsbeskæftigelse. Bierhverv kan godt have karakter af erhvervsvirksomhed. Selvom långiverne i egen optik bare er private personer, som låner ud til andre på nettet, kan de altså godt være erhvervsdrivende i lovens forstand, siger Jacob Tanderup Linkis.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce