Annonce
Vejen

100 skoleelever var en tur i løvens hule

For nogle af eleverne var forbløffelsen stor over at komme med til finalen i Fredericia. Foto: Martin Ravn
Elever fra Vejen Kommunes sjette og syvende klasser dystede onsdag i kommunefinalen i Projekt Edison på biblioteket i Vejen. Syv af de 26 hold gik videre til den landsdækkende finale i Fredericia.
Annonce

VEJEN: En sammenlægning af dagpleje og plejehjem, så de små får mere opmærksomhed, var bare én af de mange gode idéer, der onsdag blev præsenteret ved standende på Vejen Bibliotek.

Omkring 100 elever fordelt på 26 hold fra skolerne i Vejen Kommune havde forberedt plancher, skrevet talepapirer og forberedt sig igen og igen på deres præsentationer, der bare skulle sidde lige i skabet.

Hvert hold havde sin egen stand, hvor nysgerrige kunne blive indviet i børnenes gode idéer, som de i en uge har arbejdet på under temaet ”Værdifulde Fællesskaber”.

Ved stand nummer 19 stod Maja, Christian, Lise og Asta fra Rødding Skole. Deres idé var en videreudvikling af Børnetelefonen, hvor folk i alle aldersgrupper kan ringe ind og tale med nogen, hvis man har brug for hjælp.

- Vores slogan er: ”Hvis man har brug for hjælp, skal man have hjælp,” fortalte Maja.

De fire elever fra Rødding Skole havde haft en sjov uge sammen. Idéen om en udvidet Børnetelefon kom efter sigende ret nemt til dem, men selvfølgelig var der udfordringer undervejs. På den måde har de set helt nye sider af hinanden.

Hvis man har brug for hjælp, skal man have hjælp

Maja, Christian, Lise og Asta fra Rødding Skole

Annonce

Værdi for andre

I løbet ad dagen havde børnene præsenteret deres idé for en række dommerpar, der turnerede standene på biblioteket. Holdene skulle også på skift en tur ind i løvens hule og præsentere for to dommere.

Blandt andet skulle grupperne kunne reflektere over, hvordan deres idé ville skabe en reel værdi for andre mennesker. De skulle også lave en god præsentation, fremstå engagerede og formulere et tydeligt budskab.

- Vores præsentation i løvens hule gik okay, synes vi. Det var lidt nervepirrende, men dommerne smilte, sagde Maja.

- Vi har en god mavefornemmelse, fortalte Asta, inden spændingen blev udløst og de mange elever fik at vide, hvem der skulle videre til den helt store finale i Fredericia.

Annonce

Ikke så høje forventninger

Det blev desværre ikke til en tur til Fredericia for de fire unge opfindere fra Rødding Skole i denne omgang. Men der var ingen sure miner.

- Vi havde ikke så høje forventninger, så det er helt okay, sagde Maja.

Derimod var der opbakning til de to hold elever fra Rødding Skole, der kvalificerede sig til en plads i den landsdækkende finale.

- Det er helt vildt fedt, at der er to hold fra vores skole, der er gået videre, fortalte Asta.

Christian, Maja, Lise og Asta med en prototype på deres opfindelse, en videreudvikling af Børnetelefonen. Foto: Martin Ravn
Ramadan, Gustav, Lise og Mia fra Østerbyskolen ville skabe en gruppe for børn, der oplever digital mobning. Foto: Martin Ravn
Inden præmieoverrækkelsen fik børnene stor ros og tips til, hvordan de bliver endnu bedre til at præsentere i fremtiden. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce